Ugens rutsjebane 9

Weekend 5

IMG_5236 IMG_5240 kopi

IMG_5230

Vi har boet i huset i over en måned nu! Eller, det er løgn – men huset har været vores i over en måned. Vi boede her jo ikke de første 2 uger. Det er helt vildt, som tiden er gået stærkt, og vi er kommet enormt langt, men der er godt nok også meget tilbage som skal ordnes.

Weekenden stod i besøgstegn. Fredag kom min gode veninde og hjalp med at spraymale barstole og sengeborde. Derudover havde hun den fineste indflyttergave med, som allerede nu pynter inde i stuen. Jeg havde alvorligt talt, ikke regnet med at folk ville komme med indflyttergaver, men vi er simpelthen blevet så forkælet af alle, som har været forbi og set huset.

Lørdag kom Mortens lillesøster og kæreste og hjalp med at male og ordne loft i køkkenet. Vores køkken er stadig ikke-eksisterende (eller, det eksisterer rigtig meget i papkasser i kælderen) grundet den åndssvage væg, som har trukket tænder, penge og tid ud af os. Morten blev endeligt færdigt med den i forgårs, og vi kan derfor påbegynde at male vægge og gulve derinde. Derefter handler det bare om at vente på at gulvene tørrer nok, til at vi kan bygge køkkenet op derinde. Jeg glæder mig, men jeg ved at Morten glæder sig endnu mere til at det køkken er færdigt.

Jeg er begyndt at kunne indrette rum færdigt – og det er virkeligt en god følelse, at kunne sætte personlighed i et rum. Jeg føler mig hjemme i hele huset, men jeg kan godt stadig mærke at det ikke er en vane, at sove i vores nye soveværelse. Det har dog hjulpet gevaldigt at få nogle pæne ting ind i rummet, og få planter en masse rundt omkring. Det giver altså personlighed.

Lige p.t. ligger der en ordentlig omgang sygdom og ulmer inde i mig. Den kommer frem om eftermiddag, hvor jeg får feber og jernsmag i munden. Det er simpelthen så mærkeligt og ubelejligt. Jeg har heldigvis ferie, så det passer med en eftermiddagslur, og så er jeg good to go igen om aftenen. Jeg var så heldig at kunne ligge på sofaen og se en film, med en cheeseburger og cola – det hjælper altså på det meste.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Ugens rutsjebane 9