DIY: Råt plankebord til 600 kroner

Hvordan får man, som tilflytter til Horsens, venner i en ny by?

tilflytter horsens

Da jeg var mindre flyttede vi meget. Jeg har gået på 3 forskellige folkeskoler – den ene endda i Holland. Men det er som om at det er nemmere at få venner i en ny by, når man starter i 4.a, end når man starter i nummer 48 nede ad vejen.

Hvordan får man, som tilflytter voksne venner i en ny by? Jeg kender ikke rigtig så mange i Horsens (endnu) men er allerede begyndt at komme til nogle frivillige arrangementer i byen, da det er en rigtig god måde at møde folk på. Jeg skulle virkeligt overkomme første gang jeg blev inviteret til et arrangement. Skulle jeg dukke op helt selv, i en by som jeg ikke kendte, til folk jeg ikke kendte? Ja – hvorfor ikke? Det var uden tvivl meget grænseoverskridende, men den fineste følelse bag efter. Jeg hilste på folk jeg aldrig før har mødt, og havde spændende samtaler med folk som gerne ville lytte.

Det var en kæmpe stor oplevelse og gav mig blod på tanden. Jeg skal nok finde nogle nye venner i Horsens, som jeg kan invitere på kaffe! Det handler bare om at møde folk, der hvor de befinder sig.
Jeg har derfor besluttet mig for at skrive nogle konkrete tiltag ned til, hvad jeg kan gøre for at møde mennesker i Horsens:


– Finde en løbemakker – Der må da være andre end mig, som godt kunne tænke sig at komme op på 10 km inden udløbet af 2016?

– Starte eller deltage i noget krea-klub. Min mor er med i 2 hækleklubber og de hygger sig så meget! Jeg er ikke så stærk til at hækle, men jeg kunne da godt bruge nogen at sparre med, hvad syning angår.

– Deltage som frivillig i kulturelle arrangementer i byen. Indtil videre er jeg lidt med ind over Rabbit Hole Festival – og jeg er sikker på at der er flere ting, som kunne have interesse.


Er der nogen af jer, som har skulle finde nye voksne venner i en by, hvor I kender ingen? Har været tilflytter eller noget? Hvis ja – hvad gjorde I?

Og ville I gide at deltage i noget af det ovenstående, som tilflytter?

   

16 kommentarer

  • Christina

    Hej piger.
    Jeg er tilflytter i Horsens og synes det er svært at få nye veninder/venner, når man er kommet i en alder af 45 år. Savner virkelig nogle der vil være med til at drikke en kop kaffe, gå i biffen, træne med, eller bare side at sludre. Håber at i måske kan hjælpe mig !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Karoline,

    Du er selv inde på det, men frivilligt arbejde har virkelig givet mig nogle venskaber for livet! Jeg laver selv et mega fedt projekt i Horsens inden længe, så når alting er på plads skal jeg nok lige sende dig en kommentar ! 🙂 God søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Bojsen

    Hej Karoline og Pernille
    Jeg er også ny i Horsens. Efter endt studie i Aarhus har vi taget skridtet og købt hus i Horsens/Torsted. Dagligt arbejder jeg i Odder, hvorfor der indtil videre har været svært at skabe et netværk i byen. Jeg kan godt lide at være kreativ som f.eks. at hækle. Jeg kunne sagtens have interesse i at mødes til evt. En krea aften eller deltage i kulturelle oplevelser i byen 😊
    Mange spændte hilsner Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Karina,
      Jeg bliver så ualmindeligt glad, når jeg får en kommentar som din – det er virkeligt fedt at i “møder mig” i mit indlæg. Jeg synes det er sejt, at I også giver til kende, at I er interesserede i at skabe et netværk i en ny by. Lad os arrangere kreative aftener – jeg er ikke så god til at hækle endnu, så måske du kan lære mig det? Hvis du kan nå det, så kan du finde @trinekok på Instagram – Hun holder et virkeligt sjovt krea-arrangement i morgenaften i Horsens. Jeg kan desværre ikke deltage! Æv! Det må blive næste gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina Bojsen

      Hej i to.
      Jeg vil give det et forsøg at lære jer nogle hækletricks, måske I endda kan lære mig noget også – mit niveau er stadig på hyggeplan😊 Desværre har jeg ikke kunne nå kreaaftenen ved @trinekok i dag, men nu følger jeg hende i hvert fald på instagram, og måske der kommer mere af samme slags😊
      Jeg har prøvet at lede efter Pernille på fb, men desværre lidt mange med det navn. Måske I har nemmere ved at finde mig?😉 Jeg vil altid være frisk på at mødes til en kop kaffe nede i byen, Café Gran kan varmt anbefales😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Andersen

      Hej Karina
      Jeg synes bestemt vi skal finde ud af noget! Jeg mangler også en der kan booste mine hækle-evner 🙂
      Nu hvor solen begynder at titte frem, savner jeg virkelig nogen at drikke en kop kaffe eller fyraftensøl med!
      Hvordan kan vi nemmest komme i kontakt med hinanden? Kan du se vores mails, Karoline?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • I kan jo finde hinanden på Facebook? 😉 jeg har begge jeres mails. Ligeså snart vi er landet i Horsens- så vil jeg gerne være med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du tatoveret vingummibamser rundt om håndledet? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Karoline
    Jeg er selv ny i Horsens og har også haft rigtig svært ved at finde nye bekendtskaber. Især fordi jeg arbejder udenbys og ikke rigtig laver andet end at sove (og gå til tegning) i Horsens.
    Hvis du støder på kreative klubber eller andet som kan være en god indgangsvinkel til at lære nogen at kende, må du endelig sige til!
    Om ikke andet er jeg med på at starte en krea-aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille
      Dejligt at høre fra endnu en tilflytter. Fedt at du også er klar på at komme ud over stepperne og møde nogle nye mennesker! Lad os holde fast i det og få stablet noget på benene 🙂 De bedste hilsener

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille
      Tjek lige @trinekok ud på Instagram. Hun holder krea-arrangementet i morgen aften i Horsens! KH<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    ❤️YOU GET WHAT YOU GIVE❤️ Hej Karo, jeg er også, som du ved, flyttet meget, har boet flere gange i udlandet og er også flyttet rund i DK. Som du helt rigtigt skriver, er man nogle gange nødt til at gå over sin egen grænse, at tage det første skridt, når man vil lære nye mennesker at kende. Det kan være fatalt at tro at de nye kommer til dig/jer. Det sker osse, så er man heldig. Her i Tyskland hvir jeg bor, er alle mine naboer fex kommet med brød og salt for at ønske mig velkommen i min nye lejlighed – en super fin tradition, synes jeg. Alt afhængigt af hvilken type menneske, man er, må man finde ud af, om man er mere gearet til at møde mennesker “ude af huset” eller tage initiativ til at invitere hjem. Hvad jeg ofte har gjort (med succes), er at invitere de nærmeste nye naboer til en uforpligtende omgang “fingerfood/vin/øl”. Man behøver ikke at være bedste venner med sine naboer, nogle gange er det sågar en fordel, hvis kontakten forblir på “jeg vander dine blomster og henter din post når du er på ferie”-stadiet, men min erfaring viser, at det er disse naboer, der som de eneste kommer på banen, når du har en “tricky situation”. Og de kommer, tro mig, og gerne midt om natten, når din kæreste ikke er hjemme. Det er dem, du kan ty til hvis du lige har mistet en halv tommelfinger i thermomixeren, eller har mistanke om en sprængt blindtarm, dem du kan låne et pakke smør af eller 500 g mel, et plaster, en boremaskine, 4 kodymagnyler, 10 hvide tallerkener til en fest etc. Og det der med at hjælpe hinanden i hverdagen, det kan de fleste godt li’. Det gir en go’ fornemmelse og gør at man føler sig “hjemme” og også nogle gange mere sikker, når man kender mennerskerne bag de nærneste husmure. Og som sagt: man kan jo selv bestemme med tiden om naboskabet skal intensiveres med fex fælles containerbestilling 1-2 gange om året (t haveaffald), vejfester (jeg henviser t filmen “Lykkevej”, haha), madklub eller ugentlige strippoker-spil, hva-ve’-jeg.
    Jeg er selv et gruppemenneske og har rigtig god erfaring med sportforeninger , kor og løbegrupper, fordi man dér, helt regelmæssigt, møder mange mennesker på een gang. Det gør det, synes jeg, lidt nemmere at finde lige præcis dem, DU synes, du kan med. Og det gir en god følelse, at folk a) venter på at du kommer og b) mærker det, hvis du IKKE kommer. Man kan hurtigt føle sig lidt anonym i en ny by, men….. you get what you give, that’s my motto❤️
    Elsker at læse din blog – bli’ ved😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du er om nogen, en ekspert i at få nye venner og bibeholde de gamle. Jeg vil helt sikkert tage dine tips med mig – tak for din dejlige kommentar! Jeg glæder mig til at se dig igen <3 Dejligt at høre, at du godt kan lide bloggen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

DIY: Råt plankebord til 600 kroner