Gode råd er dyre og lidt irriterende

Til åbningen af Jernlageret

Jeg brugte som sagt sidste weekend i Horsens sammen med min gode veninde Nanna. Vi var frivillige til Rabbit Hole Festival, som var en kæmpe succes. Jeg kan kun anbefale alle Horsensianere at støtte op om festivalen til næste år – måske I vil opleve noget, som I aldrig har prøvet før? Høre noget musik, som I normalt ikke ville høre? Snakke med nogle mennesker, som I ikke har talt med før. Jeg er i hvert tilfælde stolt af Horsens, Aspiranterne fra Ungdomsskolen, som stod for det, og alle de andre frivillige.

Læs også: Sommerudstilling på Horsens Kunstmuseum

Der kom en far og hentede sin datter, som havde optrådt. Da han havde fundet hende, kom han smilende tilbage og sagde ”Der er simpelthen så god stemning derinde. Det er synd at der ikke er flere gæster.” Så måtte jeg jo kækt sige, at han og familien så blev nødt til at deltage i det til næste år.

jernlageret

Om lørdagen inden vores vagt, kørte vi ned forbi Jernlageret for at se hvilken størrelse det var. Jeg blev simpelthen så positivt overrasket. Livligt, smukt, åbent og imødekommende. Vi ramte også et perfekt tidspunkt med højt humør, live musik, sol over havnen og yogatimer. Nede på Jernlageret er der en madbod, som er styret af Det Visionære Køkken. En cola koster 15 kroner og en vegetarisk pita 30 kroner. Det er da om noget til at overskue. Derudover holder Horsens Kunstmuseum til dernede i en container. En del af indholdet er en videoinstallation af Lilibeth Cuenca, som er sindssygt fin. Jeg er vild med hendes univers. Containeren er en nem og uhøjtidelig måde at få en lille dosis kunst på. Måske det kan inspirere dig til at tage et besøg på selve museet i løbet af sommeren?

Læs også: Tanker om at flytte til Horsens

Nanna og jeg gik en runde nede på pladsen og fandt på Det Elektriske Cirkus, en masse jungledyr, kunst af den lokale kunster Phuc Van Dang, en mooncart-bane med tilhørende tankstation og vaskehal (jeg døde over hvor nice den var) samt en strand, hængekøjer og et stort klartekunstværk. Da jeg kom hjem måtte Morten også indrømme, at han var blevet ret misundelig da han så mine snaps dernede fra, men ak – Han skal aflevere sit speciale på onsdag, så der er ikke meget tid til spas og løjer. Jeg har dog på fornemmelsen at Jernlageret er et sted, som vi får meget glæde af hen over sommeren. Det hele bliver også lidt nemmere når vi om lidt kan hoppe op på jernhesten og trille derned, i stedet for at skulle med tog fra Aarhus. Jeg glæder mig.

2 kommentarer

  • Christina Vasby

    Hej Karoline

    Jeg har lige fået din blog anbefalet af en veninde, og det er jeg glad for!

    Min første tanke var – det er jo mig! Min kæreste og jeg har også lige købt hus I Horsens som vi også har overtaget d. 1/6. Jeg kan virkelig relatere meget til dine tanker om det at flytte til Horsens. Det var heller ikke lige i vores radar, da vi begyndte at se efter hus, men nu er jeg faktisk enormt lykkelig over, at det blev Horsens frem for en af de små byer rundt om Aarhus. Og ja herregud, 28 minutter i tog! Det er jo så meget nemmere end den bus, der går hver anden time fra de små byer rundt om Aarhus og ind til byen.

    Jeg ville egentlig bare sige, at du har en super fed blog og jeg glæder mig til at læse en masse om dine oplevelser og blive inspireret til mit nye liv som Horsensianer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Christina. Tusinde tak for din søde kommentar! Det betyder alverden! Jeg håber at vi kan inspirere hinanden i Horsens og få de bedste oplevelser! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Gode råd er dyre og lidt irriterende