Når man skal i banken og spørge om lov

Så er jeg tilbage

Untitled design (1)

2 uger uden et eneste nyt indlæg – det var tiltrængt. Jeg var i starten præget af dårlig samvittighed, men I er sgu alligevel alle sammen på ferie – så ingen af os er gået glip af noget.

Jeg har brugt de to uger på at arbejde, lave køkkenet, tapetseret en væg, lavet en stor billedevæg, planlagt et reolprojekt, ordnet have, haft gæster, spist godt, bagt sundt banan brød og vigtigst af alt – har jeg købt mig en lille hundehvalp. Hun er en blanding mellem en fransk- og engelsk bulldog og hun hedder Mumi (but of course).

Mumi er herre sjov, sød, nuttet, nedern, hvalpet, destruktiv og legesyg – lige som hun skal være. Jeg har fået ferie nu, og kan glæde mig til at gå herhjemme og tulle rundt med hundni. Så hyggeligt jo! Det kan sagtens være at der vil komme lidt hunde-halløj herinde – men som altid, kan man jo lade være med at læse med, skulle det ikke interessere.

Jeg har en masse spændende ting i vente for forstehus.dk – I denne uge (nærmere bestemt på onsdag) kan I vinde 2 billetter til DISPLAY festival i Horsens. Bloggens første konkurrence.

Derudover skrev jeg for et stykke tid tilbage til Silvan, for at høre om de var interesserede i et samarbejde omkring den bogreol, som vi gerne vil bygge inde i stuen. Det var de heldigvis, og vi var derfor nede i Silvan i Horsens i dag – for at hente materialerne. Jeg har aldrig oplevet så god service i et byggemarked før – det var sådan en god oplevelse! Jeg bringer første del af DIY-guiden i løbet ad ugen.

Jeg har nok at give mig i kast med, for vi har simpelthen lavet så mange ting, som jeg gerne vil dele ud af herinde. Jeg vil også helt vildt gerne dele mine tanker omkring det at samle et IKEA køkken, og der blev også efterspurgt en vurdering af spisebordsstolene fra Søstrene Grene – så sådan en kommer også. Jeg sidder på en lige nu – og det er fremragende.

Ha’ lige en dejlig søndag aften. Jeg skal ud og samle det sidste af den hundgård, som Morten har bygget nede i haven på 2 timer i dag. Han er fandme for sej den dreng – jeg bliver overrasket over hvor meget han kan, hver dag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Når man skal i banken og spørge om lov