Ugens rutsjebane 3

Is i maven og lidt held med på vejen

is i maven

Alle billederne er fra Pinterest

Lige fra da vi bød på huset, har vi lært at is i maven kan betale sig i den lange ende. Økonomisk set i hvert tilfælde. Vi fik afslag i købsprisen på huset, også selvom sælgeren sagde at vi havde ramt under deres minimum.

Jeg kan næsten forstå de tilbudsjægere, som ligger liv og sjæl i at spare en mønt hér og dér, for godt nok er jeg født i København, men følelsen af at give mindre end vejledende udsalgspris, dét er lækkert nok.

Vi havde besluttet os for at købe to tæpper fra RugVista, som jeg skrev et indlæg om her. Valget faldt på tæppe 1 og 6 fra collagen. Morten tjekkede hjemmesiden for en uges tid siden, og sørme så! Der var rabat. Det endte med at vi sparede 1000 kroner i alt, hvilket i dén grad kan mærkes på vores interiør-budget. Dér kunne det derfor også betale sig at vente.

I går scrollede jeg igennem mit Instagramfeed, og så at IKEA har 20% tilbud på grebsfri køkkenfronter indtil d. 19. juni. Per-fekt! Det køkken som vi skal købe er nedsat med 20% på fronterne. Igen er vi heldige. Min puls steg en smule og jeg kunne mærke begejstringen komme ved tanken om endnu engang at spare penge i budgettet. Morten måtte dog minde mig om at det kun er 500 kroner ud af 36.000 kroner – men bevares! Hvad er sparet er tjent, ikke? Så kan jeg måske få det nye bestik, som jeg så gerne vil have, og som er så umådeligt langt nede på prioriteringslisten.

IKEA’s tilbud inkluderer køkkenserien VOXTORP, som er den vi skal have, samt MÄRSTA. Tilbuddet løber fra d. 23. maj t.o.m. d. 19. juni, så hvis I ligesom os skal have noget fra serien, så kan man ligeså godt slå til nu. I kan læse mere om tilbuddet her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Ugens rutsjebane 3