Pæne højtalere

Hvorfor går jeg på kunstmuseum?

horsenskunstmusem

For et lille stykke tid siden blev jeg, sammen med en håndfuld andre inspirerende mennesker, inviteret på kunstdebat på Horsens Kunstmuseum. Fokus var på hvorfor aldersgruppen 18-60 årige ikke går på museum – og hvordan man får dem til det.

Debatten fik mig til at tænke over, hvorfor det er at jeg går på kunstmuseum og hvorfor andre ikke gør.

Jeg går på kunstmuseum for at få gåsehud. Det kan være alt lige fra et værk til et lokale, som kan gøre mig så lille og stakåndet – at det går lige i myrepatterne, som man siger. Når jeg står overfor et værk, som rører mig – så kan det være ligeså stort, som at stå på forreste række til en koncert med sin yndlings kunstner. Nogen gange kan jeg endda blive starstruck og tænke – Tænk sig at være så heldig, at stå overfor sådan et stykke kunst lige nu. Dét er den fedeste følelse. Jeg går til gengæld aldrig på museum for at koble af. Det kan jeg slet ikke. Det er også derfor at jeg er træt i hovedet efter en time. Dér ligger mit absolutte max på hvad jeg kan bruge på at kigge kunst.

Jeg tror at der er mange, som synes at kunst og kunstmuseer er lidt mystiske. Det er som om at det er kun er ét facit i en udstilling – og man kan kun komme til at lyde dum, hvis man forsøger at udtale sig om den. Der er sågar nogen, som tror at man mindst skal være på et kunstmuseum i x tid, før at det gælder. Det kan jeg sagtens forstå, for hvis man ikke er opvokset med en familie som kan lide at gå på kunstmuseum – hvor skulle man så vide det fra? Der er jo ikke nogen, som står i indgangen, tager dig i hånden og siger ”Sådan her kan du også gå på museum”.

Heldigvis er det slet ikke sådan. Heldigvis må du synes det, som hænger på væggene er grimt. Eller uforståeligt. Der er uendeligt mange, som har sagt at de synes at Kvium er grimt – selvom jeg har flere plakater hængende derhjemme. Og fred være med det. Jeg kan jo godt forstå dem. Kunst har ikke et facit, et rigtig eller forkert, en tidsbegrænsning eller en etikette. Kunst er hvad man gør det til og hvad man ser i det – hvordan man oplever det, dét er en del af kunsten – og vi oplever alle forskelligt. Lækkert, ikke?

kunstmuseum

Jeg vil anbefale jer, hvis I har muligheden, at tage på Horsens Kunstmuseum. Sjældent har jeg set et så æstetisk, smukt og gennemført dansk kunstmuseum. Kuldegysningerne var der nok af.

Hvorfor går i på kunstmuseum? Eller hvorfor går I ikke på kunstmuseum?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Pæne højtalere