Hvordan får man, som tilflytter til Horsens, venner i en ny by?

Hvad gør man til en fremvisning?

fremvisning

Fremvisning af hus var for mig, noget af det mest nervepirrende og angst provokerende jeg kunne komme i tanke om. Jeg følte så meget, at det var os, som skule præstere noget. Lidt ligesom at være til eksamen i voksenliv part 1.

Skal man have noget med? Jeg var ude i noget penalhus og blok. Hvor meget skal man vide? Hvilke spørgsmål skal man stille? Skal man selv have blå futter med? Kan ejendomsmægleren se igennem min sjæl? Er det ligesom heste, som kan lugte frygt?

Heldigvis viste det sig, at være noget af det mindst angstprovokerende i hele verden. Den første fremvisning vi var til var i et hus i Malling. Huset blev solgt ret hurtigt efter.

Vi kørte derud, var i lidt for dårlig tid, og blev taget i mod af en glad mægler. Hertil fik vi udleveret stillingsopslaget i en fin mappe, samt et sæt blå futter hver. Så var vi i gang.

Vi havde læst tilstandsrapporten hjemmefra, og havde næsten udenadlært hvilke K3’ere huset indeholdte. På den måde kunne vi kigge indforstået på hinanden, når vi gik forbi nogle af manglerne i huset. Jeg stillede spørgsmål som ”Ryger sælger? Jeg synes her lugter af røg”. Vi var enormt meget i tvivl om hvor meget begejstring man kunne tillade sig at vise til fremvisningen. Hvad nu hvis de ikke ville forhandle pris, hvis vi virkede for begejstrede for huset?

Det var næsten helt anti-klimaks at kigge huset igennem. Vi blev jo slet ikke testet i nogle af tingene! Mægleren viser en alle rum og kommenterer på de positive ting ved rummene, nogle mere reelle end andre. Derefter får man lov til selv at gå rundt og mærke stemning.

For os var det ret tydeligt når noget var lige ved og næsten, og når det så bare sad i skabet. Hvis boligen har mange fejl og mangler, får man ofte en dårligere fornemmelse, end ved boliger hvor projekterne og fejlene er overskuelige. Der kan man fokusere på hvilke vægge man vil rive ned, og dertil spørge mægler: ”Er væggen bærende?”

Huset, som vi endte med at købe, var vi ude og se 2 gange. Første gang hvor hele oplevelsen var så rigtig og fin, og anden gang hvor vi begge havde familie med. En til at se potentiale og en til at se fejl og mangler. Mange af de ting ved huset, som vi var bange for, f.eks. fugt i kælder og borebiller i trægulv, viste sig at være ubegrundet. Til gengæld skal hele det udvendige murværk skiftes indenfor de næste par år. Noget som vi ikke engang havde skænket en tanke at kigge på.


Vi kan altså konkludere at fremvisning ikke er en eksamen, tværtimod er det ren tulle-mærke-stemning og forestille sig sit fremtidige liv i boligen. Men husk lige at læs tilstandsrapporten igennem inden. Det er altid fint at være lidt forberedt. Lad dog penalhuset blive derhjemme. Hvis boligen stadig er interessant efter første gang, så er det en god idé at have nogen, som ved noget om boliger med ud for at kigge anden gang. Nogen er sågar ude og se det tre eller fire gange. Du får et par nye futter for hver fremvisning. Nedenunder har jeg forsøgt at illustrere hvad man skal bruge, hvis man er interreseret i at købe et hus.

Skriv hjertens gerne hvordan I oplever fremvisninger.

fremvisning

p.s. Kl 16.00 i dag blev boligen 100% vores. Tiden er løbet ud. Nu må det godt bare snart blive d. 1/6. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hvordan får man, som tilflytter til Horsens, venner i en ny by?