Ugens rutsjebane 4

Gode råd er dyre og lidt irriterende

råd

Alle billeder er fundet på Pinterest

Morten og jeg er nogle af de første i vores vennekredse, som har købt en bolig. Vi er også begge de ældste i søskendeflokken og derfor de første i vores generation i familien, som køber hus. Det betyder at vi står på mål for alles velmenende og gode råd, hvilket er virkeligt dejlig og kærkomment langt hen ad vejen.

Vi spørger vores familier om mange ting. Økonomiske men også praktiske ting. Min mors kæreste er f.eks. genial til alt det håndværksmæssige, hvor Mortens forældre har været søde til at rådgive os om økonomien. Min mor har flyttet uendeligt gange, så hun er god til at tegne et realistisk billede af hvad vi skal forvente, både tidsmæssigt men også psykisk og fysisk. Vi er på det område enormt heldige og vi sætter ufatteligt meget pris på den hjælp og de råd, som vi får, når vi beder om det.

Læs også: Energi når man renoverer og starter nyt job

Jeg har dog lagt mærke til en mærkelig tendens, i alt det her flytteræs. Folk tror de pludseligt får ret til at kommentere negativt eller tvivlende på vores valg. Det er råd, som er pakket ind som, hvad der føles som stikpiller.

Et eksempel er når folk spørger os, hvad vi vil renovere. Vi fortæller glædeligt at vi skal have nyt køkken, male vægge og at vi maler vores trægulve hvide. Jeg tror det er 1 ud af 10, som ikke fortæller os hvor sindssyge vi er, fordi vi maler gulvene hvide. I starten blev jeg ked af det, når folk sagde at det var en dårlig idé – 1. fordi jeg ikke havde spurgt om deres mening til det. 2. fordi det er noget, som vi enormt gerne vil have, og som vi glæder os til at få.

Nu løfter jeg bare mit øjenbryn og ser så sur ud, som jeg kan (og det er jeg rimelig godt til).

Et andet eksempel er når vi fortæller at vi selv vil sætte køkkenet op. ”I kommer på bedre tanker” eller ”Nu må vi se hvor lang tid der går før I bestiller en håndværker”. Igen; ikke et særlig konstruktivt råd, thank you very much.

Jeg forstår og ved godt inderst inde, at det er misforstået rådgivning, og at alle vil os det bedste. Alle er så bange for at vi tager nogle valg, som vil gøre os fattige eller kede af det. Vi er dog dem, som er mest bange for de valg vi tager og som vi står overfor. Derfor er de valg ikke bare gennemtænkt en, to eller tre gange, men de er diskuteret og vendt til døde.

Hvis vi havde lyttet til alles råd, så havde vi om fem år købt et nybyggerhus og indrettet det med svensk bondegårdsstil. Og dét ville sgu da ha’ været mærkeligt for os.

Hvordan oplever I sådan nogle råd? Er i bedre end mig til at sortere og filtrere det fra? Eller giver I selv den slags uopfordrede, men sikkert velmenende ”råd” med på vejen?

   

2 kommentarer

  • Barbara

    Årh, kender det alt for godt. Vores families råd går mest på at spå vores økonomiske ruin: “I kommer aldrig af med det igen”, “der er ikke noget marked for huse det sted”, placeringen: “i kommer til at blive ensomme derude”, “i vil kede jer ihjel”, “det er så langt væk fra alting” og, ikke mindst, på vores fremtidige børns ve og vel: “han kan jo drukne i søen”, “i kommer aldrig til at kunne slippe opmærksomheden et øjeblik”, “der skal bare et sekunds uopmærksomhed til”. Rimelig aggressive råd alligevel..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej ej ej! Det lyder da også fuldstændigt vanvittigt! Jeg ved slet ikke hvad jeg ville sige til de dommedagstrusler! Håber at du kan lukke af for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Ugens rutsjebane 4