Førstegangskøbere: Thomas og Susanne

Er dine plakater i orden?

plakater1

Gulvet er et værk af Erik A. Frandsen, som kan ses på Horsens Kunstmuseum

Et indlæg som jeg har tænkt længe over, og som jeg har været meget i tvivl om overhovedet skulle skrives, er dette. Rolig nu, det er ikke min livshistorie, som I skal belemres med, med derimod en opfordring om stillingstagen til det du køber og hænger på væggene.

En af grundende til at jeg ikke vil skrive det, er fordi jeg synes folk skal blande sig udenom hinandens sager herunder indretning. Der er ikke nogen, som skal diktere hvad man må og ikke må have i sit hjem. Jeg mener godt at jeg må have en holdning til det, når jeg bliver spurgt – så nu spørger jeg jer.

Er det i orden at man som forretning sælger plakater med citater skrevet med en font, som man ikke selv har lavet eller har rettighederne til? Det sker så ofte at jeg falder over webshops, som forhandler plakater med slogans som ”Love, Live, Laugh” i en font, som jeg ved de ikke selv har lavet. Er det kunst så? Er det kunst at skrive tre ord med en font, som man har downloadet fra nettet? Nu skyder jeg også med skarpt, men som man sikkert ikke engang har betalt for at få rettighederne til? Altså rent juridisk er det ulovligt, hvis man ikke har rettighederne til det, men hvordan har I det med det?

Det samme spørgsmål kan jeg stille, men i stedet for et citat, så med et billede fra Shutterstock. Her er jeg mere overbevist om at forretningen trods alt har købt rettighederne til billedet, men ingen steder på webshoppen fremgår det hvem kunstneren bag Shutterstock billedet er, eller at det rent faktisk ér købt på Shutterstock. Er det kunst at købe et ”unikt” motiv og sælge det videre på papir? Er det derudover at lyve overfor kunden, når det ikke står skrevet at motivet er købt og betalt blandt 1.000 andre motiver, som alle for en lille sum penge kan købe rettighederne til? Så vil jeg mene at det ikke længere kan betegnes som noget unikt.

Jeg synes at den tendens med print-kunst er rigtig ærgerlig. Ét fordi de langt hen ad vejen er forretningen og ikke kunstneren som får sit navn ud, eller pengene i lommen. To, fordi jeg er bange for at vi glemmer at sætte pris på rigtig kunst. Vi går mere op i at farven på plakaten skal høre sammen med HAY-puden. Når vi så skifter puden ud, gør vi det samme med plakaten.

Hvad tænker I over når I køber prints eller kunst? Jeg går selv rigtig meget op i det, og blev også meget overrasket over hvor stærkt jeg reagerede da jeg så de pågældende webshops. En følelse af uretfærdighed ramte mig, og det til trods at jeg aldrig selv har været kunstner.

Jeg vil gerne slutte af med at skrive, at jeg godt ved at jeg lægger lidt upartisk op til en debat i ovenstående indlæg. Min holdning skinner igennem, men jeg vil helt oprigtigt gerne høre andres meninger, også selvom at de er anderledes end mine.

   

2 kommentarer

  • Peter

    Er det kunst at købe et ”unikt” motiv og sælge det videre på papir?

    LOUISIANA har stort held med det og smider endda en stor reklame på deres plakater for deres firma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at du vil kommentere, Peter!
      Jeg mener at der er forskellige forhold, som spiller ind ifht. LOUSIANA plakaterne. Jeg er enig med dig, at motivet ikke er unikt – overhovedet. Det mener jeg man bør være okay med, når man køber en plakat.
      Tilgengæld sælger LOUISIANA plakaterne som et led af en udstilling og et samarbejde med kunstneren. Man er aldrig i tvivl om hvem kunstneren er på plakaten. Derudover bruger LOUSIANA, ArOS osv. mange penge på at markedsføre kunstneren og udstillingen. Mit problem ligger ikke ved, om printet er unikt, men mere om det er i orden at vildlede køberne til at købe et print, hvoraf det ingen steder fremgår at det er et Shutterstock billede.
      Om plakater er kunst eller ej, kan vel diskuteres. Det synes jeg godt det kan være 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Førstegangskøbere: Thomas og Susanne