Hvordan finder man drømmehuset?

DIY: Råt plankebord til 600 kroner

plankebord

Da Morten og jeg flyttede sammen i lejligheden for nogle år siden, byggede vi vores nuværende spisebord. Plankebordet. Det var overraskende nemt! Det kræver lidt arm- og gulvplads, en rystepudser eller nogle seriøse armmuskler og sidst men ikke mindst en stue hvori det kan stå.

Alle materialerne; planker og bordben kostede os omkring 600 kroner – så det må da siges at være et billigt bord.

Materialerne til bordet købte vi i Silvan i Aarhus. 5 store planker på 2,5 meter i længden. Dem har vi ikke skåret til, da vi ønskede et langt spisebord.

Bordbenene har vi købt i IKEA til 70 kroner stykket her

Fremgangsmåde for at bygge et plankebord:

– Først alt det kedelig: Slibningen. Husk at slibe ekstra fint på kanter og undersider – vi skal helst ikke have nogle strømpebukser, som hænger fast i bordet! Vi valgte at slibe bordet fint på begge kanter, men mest på underkanten. Det tager en helvedes masse tid, men det kan altså betale sig i sidste ende! Vi brugte en rystepudser – det lettede opgaven en del.

– Så skal træet behandles. Her er det så vigtigt at I følger anvisningerne til træbehandlingen. Vi lavede den store fejl, at vi ikke lod det tørre ordentligt, og det har resulteret i at bordet knirker. Det ville det ikke have gjort, hvis det havde tørret ordentligt.

– Når det hele er ordentligt(!) tørt, så skal de sættes sammen. Lig plankerne som de skal være, ved siden af hinanden. Gerne så tæt som muligt.

– Nu skal der skrues 4 træpaneler på. 2 i den ene ende og 2 i den anden ende. De skal skrues i med det mellemrum, som benbukkene fylder i toppen. Benene skal helst sidde i spænd – ikke helt stramt, men sådan at bordpladen ikke glider af benene. Se tegningen herunder.plankebord1

– Når alle trædelene er skruet sammen, skal bordpladen vendes og stilles ovenpå benbukken.

Voila! Et styks billigt og flot plankebord.

   

4 kommentarer

  • Anne

    Hej Karoline

    Sikke et flot bord! Hvor lang tid vil du mene at plankerne skal tørre, for at man undgår at det knirker?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne. Tak 🙂 det er lidt svært at sige pga vejr og luftfugtighed i rummet. Måske det står på olien? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Nielsen

    Hej, hvad er det for noget træ i har benyttet. Btw. et mega fedt bord i har lavet jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hvordan finder man drømmehuset?