Skal vi ikke ses noget oftere? Første Hus på Facebook og Instagram

DIY: IKEAhack – Sofa

ikeahack

Sofa – IKEA her – Alle billeder er fra Pinterest

Et vaske ægte IKEAhack! Jeg vil rigtig gerne forsøge mig meget mere med DIYs til det nye hus. Der er nogle ting, som jeg allerede godt kan begynde på nu – og det er faktisk denne sofa. Jeg faldt over den, da vi kiggede efter en sofa til stuen – og hold nu op den er grim! Den ser så billig ud – men bevares, den koster også kun sølle 499 kroner. Den er miljørigtig og pakket så man kan have den med under armen i bussen.

Den er dog oplagt til vores kommende kontor/klædeskab. Jeg er generelt vild med ideen om en lille sofa i soveværelset eller på kontoret.

Mit IKEAhack består af at jeg skal sy et nyt betræk til sofaen. Det er første gang i tæt på 10 år, at jeg overhovedet skal sætte mig foran en symaskine – men det må da være det samme som det var for 10 år siden. Desuden fik jeg da et symaskine kørekort i folkeskolen – sådan et har vel ingen udløbsdato, non?

Betrækket skal være i noget lidt tykkere velour. Jeg tænker en dyb blå eller grøn farve, og så nogle fine puder dertil. Derudover skal benene slibes og spraymales guld. Jeg håber på at kunne holde mig indenfor 1000 kroner i alt for sofaen.


For at komme i gang skal jeg gøre følgende:

– Købe sofaen

– Købe stof til betræk

– Lave snitmønster

– Sy

– Male ben


Det bliver vidst uden tvivl et weekend projekt, men der kommer en DIY på bloggen når jeg kommer dertil. Første skridt er at finde det perfekte stof dertil.

Hvad tænker i om min idé til et IKEAhack? Og kender I nogle gode forretninger i Aarhus og omegn hvor man kan købe fede metervarer, som ikke koster en bondegård?

   

2 kommentarer

  • Det lyder som en super DIY! Jeg håber på at se en opdatering, når den engang er færdig!
    Udover det elsker jeg din måde at skrive på, som er tilpas humoristisk, til at få læseren til at blive hængende for mere – bliv ved med det!

    /Zitha Nim
    http://www.plausiblebynim.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juhu! Jeg har faktisk både samlet den OG malet benene. Nu mangler jeg kun at finde det perfekte stof og så lige den lille detalje med at sy den 😀
      Tusinde tak for din søde kommentar! Ha’ en dejlig aften.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Skal vi ikke ses noget oftere? Første Hus på Facebook og Instagram