Billedevæggen: Aros og Louisiana plakater

plakater

Der hersker sjældent nogen tvivl om, at jeg godt kan lide at have kunst og ting hængende på væggene. Jeg har også omkring 40-50 værker i lejligheden – I need more wallspace og flere billedevægge! Jeg bruger dog også meget tid på, at udvælge og tænke over hvad jeg putter på væggene. Alle værker i min samling har en historie.

Det kan enten være at jeg kender kunstneren bag, et minde fra en storbyferie, arvestykker, gaver og i høj grad også fysiske minder fra en udstilling, som har sat sit præg i mig. Senest var det China – A New Dynasty på ARoS. Jeg købte den tilhørende plakat til udstillingen, og hver gang jeg ser på hende – er det en blanding af sorg, melankoli og kærlighed jeg får ud af det. Historien bag værket er så dyster og grim, men billedet er så smukt – og udstillingen var fantastisk.

Både ARoS, Louisiana, Arken og Kunsten laver fine plakater til deres udstillinger. Jeg glæder mig til at grave rundt i plakaterne på Horsens Kunstmuseum.

Plakaterne er ofte rigtig billige – og du kan derfor få et stort værk med hjem for meget få penge.

Et godt tip er at købe plakaterne på museerne. Der koster de normalt fra 70-150 kroner. Hvis du skal købe dem i plakatbutikker er de lidt dyrere.
Ejer I selv nogle plakater fra udstillinger?

Til billedevæggen: 13 værker fra Stilleben

stilleben

1 her – 2 her – 3 her – 4 her – 5 her – 6 her – 7 her – 8 her – 9 her – 10 her – 11 her – 12 her – 13 her

Kunst er kæmpe del af min hverdag – ikke professionelt men på hobby plan. Jeg har en stærk mening omkring kunst og jeg vil alle dage slå et slag for, at vi fjerner brug-og-smid-ud-kulturen i forhold til hvad vi putter på vores vægge.

Jeg bliver så irriteret hver gang jeg på en blog eller i et magasin læser: ”Plakaten koster kun 100 kroner, så det gør ikke noget at skifte ud en gang imellem”. I min verden svarer det til at have briller på med vinduesglas i – formålet er forsvundet og brugen er overfladisk.

Kunst er, som kunst bliver set. Hvis du ser kunst i en hvid plakat med et citat på, så skal jeg ikke fortælle dig at det ikke er kunst. For mig er det ikke.

En god tommelfingerregel er dog at investere i originalt kunst. Enten kan det give økonomisk afkast en dag, ellers har du fået fornøjelsen af at se på det hver dag – du kan altså ikke tabe!

Jeg har samlet nogle værker fra Stilleben (andre end mig som i de unge går udtalte det stille-ben? Please?). En blanding af plakater, tryk og fotokunst. Alle værdige til at blive i dit hjem til evig tid.

    Newer posts