Kunst – Hvis penge ikke var et problem

kunst

PH Koglen her – Michael Kvium Original – HuskMitNavn Original – Eames DSR on stretchers her

Der er få ting i verden, som jeg virkeligt godt kunne tænke mig. Men jeg kan altid godt tænke mig kunst. Store kunstværker, som kan hænge og gøre indtryk hver dag. De to kunstnere på kollagen er Michael Kvium og HuskMitNavn. Begge mænd som rammer mig et helt specielt sted. De er nok meget forskellige, men hvor ville det være fantastisk at have en original til at hænge af dem hver. Jeg vil for evigt, ved alle store begivenheder (måske jeg endda vil gøre et indtag på Mortens fødselsdage, hehe) ønske mig kunst – især originaler og litografier. Skulle det ske at det en dag blev et HuskMitNavn eller Kvium (sidstnævnte er nok lidt mindre realistisk) så ville jeg blive et bedre menneske! På amager-halshug!

De andre to ting er PH’s kogle og 4 Eames på ”pind”. Begge hinandens modsætninger. Koglen som er klassisk, smuk og nærmest fortryllende i sit udtryk og Eames som er industriel og kan lede tankerne hen imod en togstation. Begge dele vil fungere spitze ind i mit nye hjem. Jeg må spare op (og med spare op mener jeg vinde i lotto eller satse på rig onkel i USA).

Hvad er jeres ultimative drømmekøb?

Instagram Inspiration – Kunst

instagram

@anotherballroom – @mdsmnch – @plantsonpink – @lyrumrammer – @limitedworks – @tank_artshop

Hvis du, ligesom jeg, har fået nok af brug-og-smid-ud-kulturen hvad angår kunst – så vil jeg anbefale dig at tage et kig på ovenstående Instagram profiler. Alle er indehavere af et smukt feed, spækket til randen med kunst som giver mening. Ikke kun nu, men også næste sæson, næste år – forhåbentligt hele dit liv.

Plantsonpink er et projekt, som jeg synes er kunst i sig selv. Billederne i feedet er ikke til salg.

Jeg håber at du vil tage et kig på dem. Måske de kan inspirere dig til næste gang du skal købe noget nyt til væggene, at investere i kunst, i stedet for at printe selv/købe prints. Du taber aldrig dine penge på kunstværker. Det kan altid betale sig. Enten som en investering, ellers som glæde og indhold til hjemmet.

Du kan også finde mig på Instagram @forstehus

Flotte tapeter

tapeter

1. Ferm Living her – 2. Ferm Living her – 3. Ferm Living her – 4. Rice her – 5. Rice her

Vi var begge blevet enige om, at vi gerne ville have hvide vægge – ikke knækket hvid, men helt hvide. Jeg ved at der er mange, som synes at hvide vægge kan blive for hvide – men vi har så meget kunst på væggene, at jeg mener at det er det eneste rigtige.

Derudover havde vi talt om at male bagvæggen i spisestuen en anden farve. En mørk marineblå eller en mørk grå.

MEN SÅ! Faldt jeg over Ferm Livings nye tapetkollektion. What what in the butt – mørkegrå med guld prikker på! Efter en kort overtagelsessnak, fik jeg Morten nogenlunde med på ideen. Han nægter stadig Rices hvide tapet med farverige malerpletter. Jeg synes det er så uendeligt sejt! Måske i opgangen? Jeg så på Charlotte Rices egen Instagramprofil at hun har det i huset og hendes hus er #goals!

Det kan være at jeg kan får overtalt ham til det hvide med guldprikker på, senere hen, i et andet rum (ikke i et andet liv). Jeg vil have tapeter i hele mit hjem nu jo!

Som det ser ud nu, så står valget af tapeter til bagvæggen mellem nr. 1 og 2 på collagen. Så må vi se om vi kan finde ud af at hænge tapet pænt op. Der kommer selvfølgeligt en DIY-guide til det. Måske også en video?

Hvad tænker i om tapeter?

Vægpynt: Jumping Jerks

jumping jerks

Silvio Berlosconi her – Vladimir Putin her – Kim Jong-Un her

Jeg hader bare vægge. Derudover er jeg ikke glad for at have noget på væggene, som alle andre har. Imagine my joy, da jeg faldt over disse humoristiske og søde (ikke i virkeligheden, altså) sprællemænd.

Sprællemand hedder på engelsk Jumping Jack. Den dygtige kunstner May Lykke har fortolket den klassiske sprællemand og lavet Jumping Jerks. Jeg elsker det! Humor er det bedste jeg ved, derfor kunne jeg heller ikke stå for den søde Putin i polkaprikket jakkesæt med regnbue og gevær i hænderne. Han skulle med mig hjem!

Vladimir skal klippes ud og sættes sammen med det tilhørende sprællemandssæt. Derefter vil jeg sætte ham i sprælleposition og i glas og ramme. Man kan også have dem hængende som sprællemand uden at putte dem i ramme – men jeg vil være for bange for at folk vil se den russiske præsident danse for ofte. Jeg synes det er en sjov, humoristisk og anderledes tilføjelse til den klassiske billedvæg.

Jeg fandt Jumping Jerks i en fin forretning i Aalborg, som forhandler design og kunsthåndværk, som man ikke falder over alle steder. Dejligt!

Jumping Jerks koster kun 160 kroner og forhandles i NORD craft

jumpingjerks2

MAD/PLAKAT

mad/plakat

Glaskål her – Brombær her  – Figen her – Rødbede her

Jeg er helt vild med plakattrykswebshoppen MAD/PLAKAT. Jeg synes at deres værker er så fine, æstetiske og interessante. Fødevarerne fremstår komplekse, dragende og æstetiske. Jeg er helt vild med de fire ovenstående, og håber at kunne finde plads i vores nye køkken. Herfra en kæmpe anbefaling til MAD/PLAKATs smukke og fine univers. I kan besøge deres webshop her

Older posts