Hvilke udgifter er der til at købe et hus?

udgifter

Der er faktisk så mange, at jeg ville kunne skrive et indlæg om det, hver dag, fra nu og til vi overtager huset 1/6. Jeg vil dog ridse de faste udgifter ved boligkøb op nedenunder. Det skal understreges at de nævnte udgifter enten er penge, som du skal ligge på bordet når du køber, eller omkostningerne ved at købe boligen. Ikke udgifterne til selve boligen. Nogle af punkterne er links til sider hvor I kan læse mere om reglerne for det enkelte punkt.

For alle de usikre sjæle derude, skal det selvfølgeligt understreges at indlægget er skrevet i samarbejde med Økonomiministeren herhjemme – Morten. Så I kan godt være helt trygge. Som i et rigtigt dokument, vil I også bemærke en * ved nogle af punkterne.

Udgifter, som man skal have fra start:

– 5% af købssummen.

Udgifter, som følger med et huskøb:

– Advokat til gennemgang af købskontrakt*

– Tinglysningsafgift af skødet (0,6% af købssummen)*

– Tinglysningsafgift registreringsgebyr (1.660 kroner)*

Ejerskifteforsikrings-præmie (i Jylland er deles denne typisk halv-halv imellem køber og sælger. På den anden side af Storebælt er det typisk køber, som betaler det hele).

– Optage banklån (dette varierer fra bank til bank. Husk at man kan forsøge at forhandle lidt her)

– Optage Real Kredit lån (dette varier for de forskellige kreditforeninger).

* Nogle banker kræver at udgifterne til dette skal ligges kontant sammen med de 5% af købssummen.


Det er vigtigt at have ovenstående med i overvejelserne, når man udregner budget for køb af bolig. Jeg blev i hvert tilfælde overrasket over hvor mange ”ekstra” ting, man skal betale for. Jeg troede helt ærligt bare at det var huset og måske lidt advokat. Slut prut. Jeg blev klogere og fattigere.

Hvad gør man til en fremvisning?

fremvisning

Fremvisning af hus var for mig, noget af det mest nervepirrende og angst provokerende jeg kunne komme i tanke om. Jeg følte så meget, at det var os, som skule præstere noget. Lidt ligesom at være til eksamen i voksenliv part 1.

Skal man have noget med? Jeg var ude i noget penalhus og blok. Hvor meget skal man vide? Hvilke spørgsmål skal man stille? Skal man selv have blå futter med? Kan ejendomsmægleren se igennem min sjæl? Er det ligesom heste, som kan lugte frygt?

Heldigvis viste det sig, at være noget af det mindst angstprovokerende i hele verden. Den første fremvisning vi var til var i et hus i Malling. Huset blev solgt ret hurtigt efter.

Vi kørte derud, var i lidt for dårlig tid, og blev taget i mod af en glad mægler. Hertil fik vi udleveret stillingsopslaget i en fin mappe, samt et sæt blå futter hver. Så var vi i gang.

Vi havde læst tilstandsrapporten hjemmefra, og havde næsten udenadlært hvilke K3’ere huset indeholdte. På den måde kunne vi kigge indforstået på hinanden, når vi gik forbi nogle af manglerne i huset. Jeg stillede spørgsmål som ”Ryger sælger? Jeg synes her lugter af røg”. Vi var enormt meget i tvivl om hvor meget begejstring man kunne tillade sig at vise til fremvisningen. Hvad nu hvis de ikke ville forhandle pris, hvis vi virkede for begejstrede for huset?

Det var næsten helt anti-klimaks at kigge huset igennem. Vi blev jo slet ikke testet i nogle af tingene! Mægleren viser en alle rum og kommenterer på de positive ting ved rummene, nogle mere reelle end andre. Derefter får man lov til selv at gå rundt og mærke stemning.

For os var det ret tydeligt når noget var lige ved og næsten, og når det så bare sad i skabet. Hvis boligen har mange fejl og mangler, får man ofte en dårligere fornemmelse, end ved boliger hvor projekterne og fejlene er overskuelige. Der kan man fokusere på hvilke vægge man vil rive ned, og dertil spørge mægler: ”Er væggen bærende?”

Huset, som vi endte med at købe, var vi ude og se 2 gange. Første gang hvor hele oplevelsen var så rigtig og fin, og anden gang hvor vi begge havde familie med. En til at se potentiale og en til at se fejl og mangler. Mange af de ting ved huset, som vi var bange for, f.eks. fugt i kælder og borebiller i trægulv, viste sig at være ubegrundet. Til gengæld skal hele det udvendige murværk skiftes indenfor de næste par år. Noget som vi ikke engang havde skænket en tanke at kigge på.


Vi kan altså konkludere at fremvisning ikke er en eksamen, tværtimod er det ren tulle-mærke-stemning og forestille sig sit fremtidige liv i boligen. Men husk lige at læs tilstandsrapporten igennem inden. Det er altid fint at være lidt forberedt. Lad dog penalhuset blive derhjemme. Hvis boligen stadig er interessant efter første gang, så er det en god idé at have nogen, som ved noget om boliger med ud for at kigge anden gang. Nogen er sågar ude og se det tre eller fire gange. Du får et par nye futter for hver fremvisning. Nedenunder har jeg forsøgt at illustrere hvad man skal bruge, hvis man er interreseret i at købe et hus.

Skriv hjertens gerne hvordan I oplever fremvisninger.

fremvisning

p.s. Kl 16.00 i dag blev boligen 100% vores. Tiden er løbet ud. Nu må det godt bare snart blive d. 1/6. 

Hvordan finder man drømmehuset?

drømmehuset

edit: Indlægget er en genudsendelse fra start februar – men stadig ligeså aktuel. 

Hvordan man finder drømmehuset? Nemt! Man tænker tilbage på sin yndlings tegneserie, og leder derefter i 24-røver år efter et blåt cylinderformet hus på toppen ad en bakke. Når man så, som 25-årig indser at Mummi-huset ikke eksisterer i Aarhus og omegn, så giver man lidt slip på drømmen, og sætter jagten ind efter the next best thing.

Når man kigger efter drømmehuset, kan det være en god ide at skrive sine prioriteringer ned – vel og mærke i prioriteret rækkefølge. Hvad betyder mest? Er det beliggenheden, et bestemt type hus, prisen, standen på huset?

For os var det beliggenheden og typen af huset, som lå øverst på prioriteringslisten. Vi var begge enige om at vi ikke ville finde drømmehuset i et nybyggeri eller et typehus. Det optimale ville være hvis vi kunne få en gammel smuk patriciavilla beliggende på Trøjborg i Aarhus. Tjek! Prisen? Mellem 5-6 millioner. Mindre tjek.

Prioriteterne bliver derfor gransket og ændret et par gange, før det realistiske billede tegner sig.

Ved at gå på kompromis med ét af kravene, kan man give plads til at mange af de andre prioriteringer kan blive realiteter og stadig finde drømmehuset. Vores kompromis blev beliggenheden. Mere præcist gik vi på kompromis med Smilets By, Aarhus.

Vi kiggede på boligsiden på nettet og har begge hentet app’en. Shit en tidsrøver! Boligsiden er smart, fordi de har samlet alle huse til salg på tværs af mæglere. Jeg havde ikke tænkt over hvem der havde huset til salg, før vi stod ude til fremvisningen. I min verden er det også lidt underordnet.

Når man kigger efter drømmehuset, skal man huske at være realistisk i forhold til sin egen vilje, egne evner samt økonomiske situation.


Økonomien: Dette sætter en helt naturlig begrænsning i forhold til hvad man skal se efter. Det er en god idé at tage en snak med banken, om hvor meget man kan få lov til at købe for, inden man begynder. Derudover er det en god idé at forhøre sig hos flere banker. Der er en seriøs forskel på hvad de vil låne deres kunder.

Vi gjorde det faktisk omvendt – vi kiggede for sjov på huse, og faldt så over drømmehuset. Derefter gik vi i banken og fik et kæmpe nej tak fra dem. Fuck og øv! Vi prøvede en anden bank i håb om et andet udfald – og det blev et kæmpe ja tak fra dem! Fedt!

Det kan derfor betale sig at ”shoppe” lidt rundt i bankerne og finde den bedste løsning. Man skal huske på ligesom med alt andet i livet, at bankrådgiverne er ikke ens venner, men handelsmænd. Derudover skal man aldrig låne over evne – tænk sig et tarveligt liv, hvis man skal vende hver en mønt.

Beliggenhed: Hvor vil man gerne bo? Er det ønsket at bo tæt på en storby i en forstad? Eller er det bedre at flytte lidt længere væk fra arbejde, men så have råd til at bo midt inde i en anden by?

Kan man bo i et lille lokalsamfund, eller vil man hellere have en lejlighed inde i byen?

Beliggenheden ligger også ofte naturlige begrænsninger på hvilke hustype man kan se efter. F.eks. er det ikke oplagt at lede efter nedlagt landbrug inde midt i byen – hvorom det heller ikke er typisk at finde en penthouse lejlighed i en landsby i Vestjylland.

Mit absolutte største ønske var at bo i en by. Ikke i en landsby – men i en by. Aarhus blev hurtigt udelukket i forhold til de andre prioriteringer, såsom pris og hustype, så vi måtte kigge andetsteds og sætte fordomme og forventninger på hold, for ikke at udelukke noget.

Vi kiggede mod Horsens og pludseligt kunne de andre prioriteringer blive realiteter og drømmehuset var ikke længere utopi.

Hustype og stand: Det er vigtigt ikke at overvurdere sine egne evner eller vilje til at købe et hus i mindre god stand. Hænderne skal være skruet ordentligt på. Viljen og lysten til at lave projekter skal i dén grad være til stede, for ellers kører man surt i det. Hvis man derimod synes at det er noget af det fedeste (ligesom os) så kan det være oplagt at kigge efter lidt ældre huse med sjæl og charme, og sætte sit helt eget præg på huset. Man kan ofte også få boligen lidt billigere, hvis man er villig til selv at smøre ærmerne op.

Er man mere til nybyggeri og gerne vil have det indflytningsklart, så skal man nok overveje noget projektbygger eller typehuse, hvor man kun skal male og bestemme sig for om væggen skal stå dér eller dér. Man kan spare mange penge på el og vedligeholdelse ved at købe et nyt lækkert, indflytningsklart hus.


Vi har næste fået alle vores prioriteter opfyldt. Huset er ét stort projekt, som jeg ikke kan vente med at kaste mig over. Byen glæder jeg mig til at udforske, og jeg håber at jeg bliver ligeså forelsket, som jeg er i dejlige Aarhus. Det bliver mærkeligt at forlade noget man stadig elsker.

Hvilke tanker har I gjort jer om prioriteringer i forhold til drømmehuset og huskøb? Hvis I har gjort jer nogle?

Prioriteringer: Møbler

møbler

Sofa fra IKEA her – Kommode fra IKEA her – Spisebord fra Jysk her – Spisebordsstole fra Søstrene Grene fåes fra 17/03 

Ligesom med renoveringer af boligen, kan indretningen også i dén grad løbe løbsk, hvis ikke der er sat nogle rammer for hvad vi vil prioritere af møbler. Jeg kan allerede mærke nu, at det er fint at vi har sat en prioriteret rækkefølge, ellers kan man (læs: jeg) virkeligt blive grebet af stemningen.

Det er egentlig nogle helt basic behov for møbler, som vi skal dække. F.eks. er vores nuværende sofa for stor til huset. Meget mærkeligt at vi skal have en mindre sofa, når vi flytter i et større hus. Nå, men sådan ligger landet. Sofaen har været svær at finde. Jeg havde et godt kig til Sofakompagniets forskellige sofaer, men jeg er glad for at ligge i sofaen, og deres sofaer ser ikke videre slænge-venlige ud. Derudover havde jeg svært ved at finde en sofafarve, som vil være flot med vores Safari stole i brun lærred. Valget faldt altså på den mindst obvious sofa overhovedet – en blå sofa fra IKEA. Da vi var i IKEA for at kigge på køkken, så var den der. Den skulle med mig hjem.
Derudover skal vi have nyt spisebord. Morten og jeg lavede for 2 år siden vores eget plankebord med rå planker fra Silvan. Jeg h-a-d-e-r det! Det larmer, er upraktisk og så er jeg også bare ovre det træbord! Don Domingo har også spist halvdelen af det. Tak lorte kanin. Det skal bruges som brænde i min ikkeeksisterende brændeovn! Til bordet skal vi bruge stole. Vi har formået at skade 4 af vores familiemedlemmer og venner, ved vores gamle stole, som simpelthen bare faldt fra hinanden når man sad på dem. Psyko stole! Vi er begge meget begejstrede over stolene fra Søstrene Grenes nye kollektion. Jeg håber virkeligt at vi kan få fat på 6 styks og at de ikke bliver revet væk, som sidste kollektion. Jeg tvivler i hvert tilfælde på at jeg kan få Morten til at ligge i kø foran Søstrene Grene.

Kommoderne skal vi bruge til kontoret/tøjværelset. Vi har en nu, og jeg synes aldrig at den bliver grim. Mange af mine veninder har også en, og de fungerer jo i alle hjem.

Møbler som vi også har prioriteret til førstegangsindkøb er noget så nyt og voksent som havemøbler. Derudover har vi DIY-projekter i sigte med en reolvæg, en wire-reol samt en lille ekstra sofa, som jeg skal sy nyt betræk til. Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med alle projekterne. Det er først der det begynder at bliver rigtig sjovt!

Hvad er en ejerskifteforsikring og hvordan vælger man?

ejerskifteforsikring

En af de ting, som jeg ikke anede noget om, før vi havde skrevet under på kontrakten, var ejerskifteforsikringen. Ja tak, 2 af dem. Tror jeg. Eller, ikke?

En ejerskifteforsikring er en forsikring, som dækker eventuelle skjulte fejl og mangler, som ikke står i tilstandsrapporten ved overtagelse af bolig.

Prisen er en engangsydelse og altså ikke ligesom andre forsikringer, som vi kender dem. Oftest fremlægger sælger en forsikring, dette kan være den billigste forsikring, som sælger betaler halvdelen af. Man er ikke tvunget til at vælge den forsikring, som sælger vælger. Sælger er dog kun forpligtet til at betale halvdelen af beløbet for den billigste forsikring. Man skal derfor selv betaler differencen. Vi valgte f.eks. ikke at bruge den forsikring, som sælger havde fundet. Vi kunne nemlig ikke samle vores forsikringer i det selskab.

Vores advokat rådede os til at få alle forsikringerne samlet, da det ellers kan ske, at forsikringsselskaberne ligger og slås på tværs, når uheldet er ude. Det forestiller jeg mig er ret uoverskueligt.


Derfor: Når man skal vælge en ejerskifteforsikring er det vigtigt at vurdere om man vil have en med normal dækning eller udvidet dækning. Derudover er det vigtigt at huske på, at man ikke skal lade sig presse af hverken sælger eller ejendomsmægler til at vælge noget. Husk derefter på, at en god tommelfingerregel er at få samlet alle forsikringer, der har noget med boligen at gøre, i et forsikringsselskab. Man kan også ofte spare penge ved at have flere forsikringer i samme selskab.

Hvis I har spørgsmål til det, så kan I spørge her eller læse mere om det her

    Newer posts