Instagram Inspiration – Kunst

instagram

@anotherballroom – @mdsmnch – @plantsonpink – @lyrumrammer – @limitedworks – @tank_artshop

Hvis du, ligesom jeg, har fået nok af brug-og-smid-ud-kulturen hvad angår kunst – så vil jeg anbefale dig at tage et kig på ovenstående Instagram profiler. Alle er indehavere af et smukt feed, spækket til randen med kunst som giver mening. Ikke kun nu, men også næste sæson, næste år – forhåbentligt hele dit liv.

Plantsonpink er et projekt, som jeg synes er kunst i sig selv. Billederne i feedet er ikke til salg.

Jeg håber at du vil tage et kig på dem. Måske de kan inspirere dig til næste gang du skal købe noget nyt til væggene, at investere i kunst, i stedet for at printe selv/købe prints. Du taber aldrig dine penge på kunstværker. Det kan altid betale sig. Enten som en investering, ellers som glæde og indhold til hjemmet.

Du kan også finde mig på Instagram @forstehus

Om at indrette med legetøj

legetøj

Legetøj har altid været en del af min indretningsstil. Jeg har mange veninder, som også altid har dyrket det farverige, barnlige og anderledes. Det var derfor først da jeg fik nye venner og veninder efter gymnasiet, at det gik op for mig at det ikke var noget alle gjorde.

Jeg ville aldrig nogensinde kunne bo i et sort og hvidt hjem – jeg higer efter farver og sjove islæt. Legetøj er bare ofte sjovt og farverigt. F.eks. har jeg siden jeg var 10-12 år samlet på Mummi og Barbapappa. Jeg leder efter sjove neonfarvede figurer, og elsker mine Minions, som i min mening, sagtens kan indgå i en voksen og afslappet indretning.

Jeg er vild med når voksen indretning møder børneuniverset. Brands som Studio Arhøj, Rice, Moomin Official og LUCKYBOYSUNDAY.

Hvordan har I det med legetøj i indretningen?

Hvorfor går jeg på kunstmuseum?

horsenskunstmusem

For et lille stykke tid siden blev jeg, sammen med en håndfuld andre inspirerende mennesker, inviteret på kunstdebat på Horsens Kunstmuseum. Fokus var på hvorfor aldersgruppen 18-60 årige ikke går på museum – og hvordan man får dem til det.

Debatten fik mig til at tænke over, hvorfor det er at jeg går på kunstmuseum og hvorfor andre ikke gør.

Jeg går på kunstmuseum for at få gåsehud. Det kan være alt lige fra et værk til et lokale, som kan gøre mig så lille og stakåndet – at det går lige i myrepatterne, som man siger. Når jeg står overfor et værk, som rører mig – så kan det være ligeså stort, som at stå på forreste række til en koncert med sin yndlings kunstner. Nogen gange kan jeg endda blive starstruck og tænke – Tænk sig at være så heldig, at stå overfor sådan et stykke kunst lige nu. Dét er den fedeste følelse. Jeg går til gengæld aldrig på museum for at koble af. Det kan jeg slet ikke. Det er også derfor at jeg er træt i hovedet efter en time. Dér ligger mit absolutte max på hvad jeg kan bruge på at kigge kunst.

Jeg tror at der er mange, som synes at kunst og kunstmuseer er lidt mystiske. Det er som om at det er kun er ét facit i en udstilling – og man kan kun komme til at lyde dum, hvis man forsøger at udtale sig om den. Der er sågar nogen, som tror at man mindst skal være på et kunstmuseum i x tid, før at det gælder. Det kan jeg sagtens forstå, for hvis man ikke er opvokset med en familie som kan lide at gå på kunstmuseum – hvor skulle man så vide det fra? Der er jo ikke nogen, som står i indgangen, tager dig i hånden og siger ”Sådan her kan du også gå på museum”.

Heldigvis er det slet ikke sådan. Heldigvis må du synes det, som hænger på væggene er grimt. Eller uforståeligt. Der er uendeligt mange, som har sagt at de synes at Kvium er grimt – selvom jeg har flere plakater hængende derhjemme. Og fred være med det. Jeg kan jo godt forstå dem. Kunst har ikke et facit, et rigtig eller forkert, en tidsbegrænsning eller en etikette. Kunst er hvad man gør det til og hvad man ser i det – hvordan man oplever det, dét er en del af kunsten – og vi oplever alle forskelligt. Lækkert, ikke?

kunstmuseum

Jeg vil anbefale jer, hvis I har muligheden, at tage på Horsens Kunstmuseum. Sjældent har jeg set et så æstetisk, smukt og gennemført dansk kunstmuseum. Kuldegysningerne var der nok af.

Hvorfor går i på kunstmuseum? Eller hvorfor går I ikke på kunstmuseum?

Vægpynt: Jumping Jerks

jumping jerks

Silvio Berlosconi her – Vladimir Putin her – Kim Jong-Un her

Jeg hader bare vægge. Derudover er jeg ikke glad for at have noget på væggene, som alle andre har. Imagine my joy, da jeg faldt over disse humoristiske og søde (ikke i virkeligheden, altså) sprællemænd.

Sprællemand hedder på engelsk Jumping Jack. Den dygtige kunstner May Lykke har fortolket den klassiske sprællemand og lavet Jumping Jerks. Jeg elsker det! Humor er det bedste jeg ved, derfor kunne jeg heller ikke stå for den søde Putin i polkaprikket jakkesæt med regnbue og gevær i hænderne. Han skulle med mig hjem!

Vladimir skal klippes ud og sættes sammen med det tilhørende sprællemandssæt. Derefter vil jeg sætte ham i sprælleposition og i glas og ramme. Man kan også have dem hængende som sprællemand uden at putte dem i ramme – men jeg vil være for bange for at folk vil se den russiske præsident danse for ofte. Jeg synes det er en sjov, humoristisk og anderledes tilføjelse til den klassiske billedvæg.

Jeg fandt Jumping Jerks i en fin forretning i Aalborg, som forhandler design og kunsthåndværk, som man ikke falder over alle steder. Dejligt!

Jumping Jerks koster kun 160 kroner og forhandles i NORD craft

jumpingjerks2

MAD/PLAKAT

mad/plakat

Glaskål her – Brombær her  – Figen her – Rødbede her

Jeg er helt vild med plakattrykswebshoppen MAD/PLAKAT. Jeg synes at deres værker er så fine, æstetiske og interessante. Fødevarerne fremstår komplekse, dragende og æstetiske. Jeg er helt vild med de fire ovenstående, og håber at kunne finde plads i vores nye køkken. Herfra en kæmpe anbefaling til MAD/PLAKATs smukke og fine univers. I kan besøge deres webshop her