Don Domingo – En fritgående kanin

don domingo

Morten og jeg købte for små 4 måneder siden en kanin. Jeg fandt ham på Den Blå Avis. Vi kørte ud med en tom Pepsi Max ramme, overførte 100 kroner på MobilePay til sælgeren og så kørte vi hjem igen. Shit han var sød! 8 uger gammel.

Herhjemme har Don Domingo et kaninbur i stuen. Inde i kaninburet er der hø, en kattebakke, mad, vand osv. Buret står dog altid åbent – så han altid kan gå ind og ud af det. Buret fungerer egentlig bare, som en mad-skide-drikke-tisse station, resten af lejligheden er legepladsen. Og bide-legetøj. Han bider i alt! Jeg ved godt at det ligger til en kanins natur at bide i ting – men shit han er destruktiv! Man skal være forberedt på at intet er helligt, når man har en kanin.

Vi har f.eks. alle vores pyntepuder og tæpper til sofaen til at ligge oppe på spisebordet, for ellers spiser kaninen det. Så når der kommer gæster ryger puderne ned i sofaen igen. Derudover bliver papkasserne gemt væk under sofaen, sammen med grenene, toiletrullerne, hvidkålen og bidetæpperne. Det er ren spil for galleriet, når der er pænt herhjemme.

Don Domingo, Donnerdrengen, Döner Kebab, Mussefar, kær kanin har enormt mange navne. Han er klart den sødeste kanin jeg kender. Bevares, også den eneste – men sød det er han! I perioder. Jeg vil indrømme, at Morten har et meget tættere forhold til ham end jeg har, da Morten ofte er hjemme pga. studiet. Han har ham derfor i løbet af dagstimerne, hvor de kan være sammen. Det har også resulteret i, at Don Domingo bedre kan lide Molle end mig. Herre tarveligt. Men jeg elsker ham stadig. På trods af at han æder mine møbler, spiser mit hår og bedre kan lide Morten end mig – elsker jeg ham. Dét må da være kærlighed.

Jeg kan kun anbefale at holde fritgående kaniner, men ikke hvis man regner at de opfører sig som katte eller hunde – for det gør de slet ikke. Kaniner er meget sociale dyr, men ikke helt vildt putteglade. Hvis man godt kan lide at putte, så er det en hund man skal have. Eller en bamse.

Vi kan godt lide at der er liv i lejligheden, og så synes jeg at det er fedt at han er så selvstændig som han er. Hvis der er plads i det nye hus, så vil vi gerne have en ven til Don Domingo.

Vi skal have endnu en kanin

kanin

Altså ikke lige nu, men det er helt sikkert, at når vi er kommet på plads i huset i Horsens, så skal vi have endnu en fritgående kanin. Ikke så meget for vores egen (løgn, sygt hyggeligt med kaniner jo!) men ligeså meget for Don Domingos skyld. Det må da bare være sjovere, når man er to til at putte, spise møbler og lave ballade.

Når vi flytter i hus, er der også mere plads til både kanin og ejer. Vi vil kunne afskærme meget bedre end vi kan i dag, og det vil bevirke at vores møbler kan være i fred, når vi ikke er hjemme. Derudover vil de kunne være i haven om sommeren.

Når man skal sammenføre to kaniner er det vigtigt at være opmærksom på følgende tre ting:

– Neutraliserede områder – Det siger lidt sig selv. Det er ikke skide smart at sætte en fremmed kanin ned i Don Domingos bur. Der skal være plads og tid, til at sammenføringen kan finde sted. Hvordan ville du have det, hvis der bare lige pludseligt flyttede en fremmed ind?

– Begge kaniner skal være neutraliserede. Don Domingo mistede sin mandighed i det sekund han begyndte at markere – det var sjovt nok kun Morten det gik ud over. Hvis en hunkanin ikke er neutraliseret kan den udvise aggressiv adfærd. Derudover er dødligheden høj inden 5 år, da de ofte dør af livmoderkræft.

– Det kræver mere arbejde at sætte to han-kaniner og to hun-kaniner sammen, end når man sætter to af hvert sit køn sammen. Vi skal derfor på jagt efter en lille pige-kanin til Döner. Det er lidt ærgerligt, for jeg kan slet ikke finde på nogle sjove pigenavne til en ny kanin. Og nej, Ninus er ikke et sjovt navn.

Vi skal ikke have en kaninunge igen. Never again, fristes man til at sige. De er så ualmindeligt søde og nuttede – men shit et arbejde, der ligger i sådan en terrorist. Nej tak til det igen. Vi kigger derfor lige nu efter neutraliserede hunkaniner i området på Den Blå Avis. Det bliver så hyggeligt med endnu en lille ven!

Hvis du overvejer at anskaffe dig en fritgående kanin, eller måske en ven til din kanin – så vil jeg anbefale dig at kigge i Kaninhåndbogen, som du kan finde her.

Ulemper ved at have en fritgående kanin

ulempervedkanin

Alle pyntepuder og tæpper ligger på spisebordet – Papkasser og papirsposer en masse i hele stuen, så han kan spise/lege med det. 

Ulemper – Er der nogen, tænker du? Ja – mange. Enormt mange. Don Domingo skal prise sig lykkelig for, at han er så skide sød ellers – for hvor har jeg råbt (inde i mig selv) skældt ud (på Morten) og grædt – ja, jeg har grædt, over ting, som Don Domingo har ødelagt.

Jeg græd da han spiste alle puderne og lavede jordens største hul i en pude. Drama Queen, much? Men jeg skulle virkeligt vende mig til, at mit tidligere støvsugede-hø-frit hjem, var blevet til en omvandrende kaningård. Jeg kunne jo seriøst have sagt mig det selv, men jeg tror virkeligt ikke at jeg vidste hvad konsekvenserne ved en kanin-unge var. I dag er jeg ligeglad – det er en helt naturlig ting, at alle mine pyntepuder ligger på spisebordet – vi bruger alligevel aldrig spisebordet til at sidde ved. Kun når der er gæster – og så ryger pyntepuderne ned i sofaen igen. Så lader jeg lige som om, at jeg har styr på indretningen og kaninopdragelsen. Det er en stor fed løgn. Vi er så dårlige til at opdrage ham – og undskylder det hele tiden med, at han stadig er en unge (2 måneder endnu!)

Han er som sagt en skide sød kanin, og vi elsker ham – men opdraget? Det er han langt fra. Når vi flytter ud i huset, afskærmer vi et område, som han skal være i når vi ikke er hjemme. Så kan det være at mine pyntepuder kan overleve – jeg håber!

10 ting min kanin gør

kanin

1. Parkour-lignende tricks, som ofte leder til at jeg undrer mig over, om det virkeligt er katte og ikke kaniner, som har 9 liv?

2. Følger efter en, når man går rundt i lejligheden. Også med ud på toilettet. Det er ikke altid, at der er oplagt at have selskab derude.

3. Bider i fingernegle. Ikke fingrene, men han formår at få fat i fingerneglene. Irriterende type.

4. Spiser mit hår. Det gør så sindssygt ondt, og føles som en 4-årig hiver dig hårdt i hestehalen. Når jeg endeligt får revet mig fri fra hans jerngreb, har han 30 cm rødt hår hængende ud af munden. I det mindste sparer jeg frisørregningen. Kan man træne kaniner til at spise lige?

5. Putter med Morten. Aldrig med mig. Sygt tarveligt! (og ja – jeg er misundelig og bitter over det)

6. Da han var helt lille tissede han kun på mænd. Aldrig på mig. Jeg havde en gang lånt Mortens trøje. Så tissede han på mig. Da han blev kastereret stoppede det. Det handlede nok om dominans. Kaninen tabte. You must dominate your doooooogggggg.

7. Tonser og spurter rundt, stopper pludseligt op og smider sig om på siden, som om han er død. Det er han ikke.

8. Stamper hårdt i gulvet, hvis han bliver fornærmet. Han bliver fornærmet hvis han ikke må bide i ledningen.

9. Bider i alle de ting, som jeg bedst kan lide. F.eks. tæpper, spisebordet, Safari-stolene, puderne, tøj osv. I det mindste bider den også i ting, som den godt må bide i. Så på den måde gør den faktisk ikke forskel på tingene.

10. Nyser når den drikker af vandskålen. Det kan sagtens være at vi er miljøskadet og blåøjet, men vi griner seriøst hver gang og udbryder ”Ej hvor er du nutsi!!” ”Haha, lille ven dog!”. Skyd-mig.

Som det 11. og konkluderende punkt, så gør Don Domingo egentlig bare sin ting, ligsom Kidd. Hvis jeg skal have en kanin mere, så skal den hedde Kidd. Eller Stein Bagger.

Don Domingo er pisse sød, uanset alt ovenstående og klart min yndlings kanin i verden.