DIY – Klinkebord

billede-17-05-2018-16-22-24

bord

Noget som mange har efterspurgt på Instagram, er en DIY guide til vores sofabord.
Da vi lavede det, var der seriøst ingen i insta-land, som havde lavet kakkelborde (vi var næsten first movers på DIY delen) men jeg var enormt betaget af IKON’s univers, men havde ikke lige knap 8 af de lange, til at smide efter et sofabord. Så jeg screenshottede det og sendte til Morten, og hans respons var ”Det kan vi altså selv lave”. Resultatet blev heldigvis langt over forventet!

Start først med at finde skelettet til bordet – Mål alle flader, så du ved præcis hvor mange klinker du skal bruge, samt hvilke størrelse de skal have. Vi byggede skelettet selv.

Jeg fandt en klinke, som jeg godt kunne lide. Valget faldt på en 4 x 4 cm hvid klinke fra Silvan.

I Silvan købte vi:
– Klinker
– Sort fugemasse
– Spartelmasse
I Jem & Fix købte vi:
– Hylder
– Trælim
– Vinkelbeslag
– Søm

Vi ledte længe efter et bord, som vi kunne beklæde – og her er LACK-serien fra IKEA et rigtigt fint bud, hvis du vil holde dit projekt på et minimum – men i vores tilfælde har LACK bordene ikke de rigtige mål. Jeg byggede derfor selv skelettet. Vi har sørget for at tykkelsen af pladerne passede præcis med klinkernes mål plus fugeplads. Det endte derfor med at vi købte nogle hylder i Jem & Fix, som vi limede sammen, til den rette tykkelse.
Vi lavede 2 ben og en bordplade ud af hylderne, og de er så sat sammen med vinkelbeslag på undersiden af bordet. Beslagene er skjult af klinkerne, så man ikke kan se dem.

Når du har dit skelet skal du først påmontere spartelmasse med en spartel, som har tænder. Herefter placerer du dine klinker som du vil have dem, og lader det tørre i den tid, som står på spartelmasseposen.

Når dit bord er tørt skal du blande fugemassen op, og påføre bordet. Vi ordnede først hele undersiden og indersiderne af benene, og da det var tørt, ordnede vi ydersiderne af benene og toppen af bordpladen.
Fugemassen bliver også spartlet på, og det er vigtigt at du spartler i X-formede bevægelser, for at sikre at det kommer ned i alle fugehuller.

Afslutningsvis vasker du det overskydende fugemasse af – og dette tager rocker lang tid! Men resultatet er forhåbentligt godt.

Bordet koster ca. 1.000 kroner at lave i materialer og tager et par dage, grundet tørretid. Det er et nemt projekt, men ret tidskrævende.

Tag mig gerne på instagram, hvis du laver et klinkebord – så jeg kan se resultatet! @karolinebergm

God fornøjelse!

DIY: Råt plankebord til 600 kroner

plankebord

Da Morten og jeg flyttede sammen i lejligheden for nogle år siden, byggede vi vores nuværende spisebord. Plankebordet. Det var overraskende nemt! Det kræver lidt arm- og gulvplads, en rystepudser eller nogle seriøse armmuskler og sidst men ikke mindst en stue hvori det kan stå.

Alle materialerne; planker og bordben kostede os omkring 600 kroner – så det må da siges at være et billigt bord.

Materialerne til bordet købte vi i Silvan i Aarhus. 5 store planker på 2,5 meter i længden. Dem har vi ikke skåret til, da vi ønskede et langt spisebord.

Bordbenene har vi købt i IKEA til 70 kroner stykket her

Fremgangsmåde for at bygge et plankebord:

– Først alt det kedelig: Slibningen. Husk at slibe ekstra fint på kanter og undersider – vi skal helst ikke have nogle strømpebukser, som hænger fast i bordet! Vi valgte at slibe bordet fint på begge kanter, men mest på underkanten. Det tager en helvedes masse tid, men det kan altså betale sig i sidste ende! Vi brugte en rystepudser – det lettede opgaven en del.

– Så skal træet behandles. Her er det så vigtigt at I følger anvisningerne til træbehandlingen. Vi lavede den store fejl, at vi ikke lod det tørre ordentligt, og det har resulteret i at bordet knirker. Det ville det ikke have gjort, hvis det havde tørret ordentligt.

– Når det hele er ordentligt(!) tørt, så skal de sættes sammen. Lig plankerne som de skal være, ved siden af hinanden. Gerne så tæt som muligt.

– Nu skal der skrues 4 træpaneler på. 2 i den ene ende og 2 i den anden ende. De skal skrues i med det mellemrum, som benbukkene fylder i toppen. Benene skal helst sidde i spænd – ikke helt stramt, men sådan at bordpladen ikke glider af benene. Se tegningen herunder.plankebord1

– Når alle trædelene er skruet sammen, skal bordpladen vendes og stilles ovenpå benbukken.

Voila! Et styks billigt og flot plankebord.