DIY Væg til væg bogreol

dsc00251

Alle materialerne er sponsoreret af Silvan

Vi har længe gået og ventet på, at få tid til at bygge en af de ting, som jeg har glædet mig mest til. Vores diy væg til væg bogreol, som skal omfavne åbningen fra stuen ind til spisestuen. Materialerne til projektet har kostet ca. 3.000 kroner. Hvis en snedker skal bygge det, koster det nemt 20.000 kroner.

Da vi i sin tid købte huset, skrev jeg til Silvan for at høre, om de ikke kunne tænke sig at bytte materialer for en DIY guide til hvordan man bygger sådan en reol. Det ville de gerne. Vi havde allerede bestemt os for hvordan vi ville bygge reolen, men efter en lang snak med en Silvan medarbejder, skiftede vi kurs mod et noget simplere projekt.

Læs hvilke materialer man skal bruge her

Et lille heads up, inden I kaster jer ud i dette projekt: Man skal være sindssygt millimeter præcis og koncentrere sig helt vildt meget – ellers går det galt. Det skal på ingen måde, være det første DIY-projekt man kaster sig ud i. Sværhedsgraden er relativ høj og der er enormt meget logisk tænkning. Derudover kan jeg anbefale at få Silvan til at skære træet til på deres træværksted. Det har sparet os for en del tid og en masse mulige udfordringer. En maskine skærer bare mere præcist, end en fugtsvans eller rundsav hjemme i kælderen. Derudover tager det tid at bygge den. Hvis man virkeligt knokler på, kan man bygge den på en weekend. Vi brugte omkring 3 uger on-and-off på at gøre den helt færdig.

dsc00199

Hele reolen er limet og sat sammen med dyvler. En dyvel er en lille træpind, ligesom dem man finder i IKEA-møbler.

For at dyvle skal man altså lave et hul i de to stykker træ, som skal sættes sammen, og så kan man samle dem med en klat lim og en dyvel. Det er altså smart nok. Vælg så store dyvler som muligt. Jo større de er, desto bedre holder de. Dem vi brugte var 8mm. Der skal 4 dyvler til hver hylde (2 i hver side).

dsc00236

Vores reol er delt op i 3 dele. Den venstre del byggede vi først og satte op. Så byggede vi højre del og satte op. Til sidste byggede vi toppen og satte på. Herefter spartlede vi alle skruer, sleb kanter der hvor det var en smule ujævnt, og til sidst fik den 3 lag hvid maling. Nogle steder kunne den endda godt have brugt 4 lag.

diy væg til væg bogreol
dsc00198

Step 1

Mål grundigt op og tegn reolen på et papir. Hvor mange rum skal den have? Vores rum på venstre side er 30 cm dybe og 50 cm brede og omkring 46 cm høje. På højre side er de 30 cm dybe, 55 cm brede og omkring 55 cm høje. Det hele er udregnet efter hvor mange rum vi gerne vil have i forhold til hvor høj og bred reolen skal være. Det vil altså være andre mål I skal operere med. Her kan jeg ikke guide mere end at være meget præcise i opmålinger og udregninger. Husk at tage højde for tykkelsen på materialet i arbejder med. De MDF-plader vi har brugt er 22mm tykke.

dsc00196

Step 2

Få Silvan til at skære alle pladerne til (eller gør det selv), så de passer jeres reol. Vores to sidestykker i reolen er bygget op af lange lodrette plader, og små vandrette plader til at lave hylderne. På det øverste stykke, som går henover dørkarmen er det omvendt. Her har vi brugt lange vandrette plader og korte lodrette plader, til at opdele rummene.

Så mål: De to sidestykker skal have lange sider, og små hyldesatser i midten. Den øverste del skal have lang bund og top, og små ”rumdelere” inde i. 

 dsc00218

Step 3

Når alle pladerne er skåret, skal de nummereres så I kan huske hvad der hører hvor til, samt at skrive på alle stykkerne hvad der er top og hvad der er bund. F.eks. på de lange sidestykker skal I kunne kende forskel på om det er den side der peger ind mod væggen, eller den side som peger den anden vej. Derudover skal i vide hvilke side der er hyldernes top og bund. En god idé er at starte med den ene side – så bliver det ikke så uoverskueligt. I må selv om hvilket huske-system i bruger, så længe I kan huske det. Vi skrev 1 top, 2 top, 3 bund, 4 top osv. til alle hylderne og på de lange stykker skrev vi ”1 væg” ”1 dør” osv.

 dsc00209 dsc00216 dsc00220 dsc00223

Step 4

Alle pladerne skal have huller til dyvlerne. Når man køber dyvler, skal man købe et dyvel-sæt, som indeholder et bor til boremaskinen, samt dyvler og nogle små jern-spidse, som man skal bruge til at sætte mærker i pladerne med. Jern-spidsene putter man ned i de to huller på den ene plade, som man først borer. Vi borede først i midten af en hylde. Så målte vi meget nøjagtigt hvor hylden skulle sidde på den lange plade, og så maste vi hylden ned i pladen. Så efterlader de to jern-spidse to små mærker, og så ved man hvor man skal bore for at de to stykker kan dyvles perfekt sammen. Det fortsætter man med, indtil alle hylder og langstykkerne har huller i begge sider. Undtaget de to yderste langstykker.

dsc00229 dsc00230

Step 5

Når alle hylder og langsider har huller og passer til hinanden, kan man samle reolen. Dette gør du ved at tage den yderste langside først, lægge den på gulvet, putte en smule træ-lim ned i alle hullerne og stikke en dyvel ned i alle hullerne. Så tager man alle hylderne og putter lim ned i hullerne på den ene side, og presser hylden ned på dyvlerne på langsiden. Man kan med fordel sætte en nedsænket skrue i nogle af langsiderne ind i hylderne – så er man 150% sikker på at hylderne holder. Den måde bygger man række på række. Denne fremgangsmåde bruger man på både venstre og højre side af reolen.

dsc00234 dsc00235

Step 6

Når begge sider er bygget og sat op, så skal toppen bygges. Her skal man på den ene lange plade lave huller og dyvle de små rumdelere. Herefter sættes den op på de to reolstykker, som er bygget. Når den sidste lange plade, som er toppen af reolen, skal sættes fast, har vi købt vinkelbeslag og sat pladen og rumdelerne sammen på dén måde. Der var ikke plads fra loft og ned til pladen, til at vi kunne ”slå” pladen på plads med dyvler.

dsc00237-2

dsc00239 dsc00240

Step 7

Nu skal den sikres til væggen. Vi har sat reolen fast med 4 store vinkelbeslag til væggen – den er solid as a rock. Derefter skal der spartles synlige skruer, slibes ru eller ulige kanter og så skal den have 3 lag maling.

 

I skal endeligt skrive i kommentarfeltet hvis I har spørgsmål. Derudover kan jeg virkeligt anbefale kundeservicen i Silvan. Vi var simpelthen så tilfredse med hele forløbet. Held og lykke! Jeg håber at det går godt med projektet!

DIY – Nyt IKEA køkken

diy ikea køkken

Resultatet af alt det hårde arbejde

DSC00022

DSC00019

Køkkenet da vi overtog det og rev det ned. Ulækkert og gammelt. 

DSC00042

Da alt blev kaos og væggen skulle støttes af 2 soldater. Vi har fået en jernbjælke op i loftet, som holder det på plads. 

DSC00126

DSC00156

Beviset på at maling gør så vanvittigt meget ved et rum. 

DSC00157

Første del af køkkenet er ved at blive sat op. Shit en omgang, når huset er så skævt og gammelt – men vi klarede den!

image

Vi har jo, som nævnt selv sat et IKEA køkken i vores hus. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg med “vi” mener Morten. Jeg hjalp en del i starten, da det var svært at få lige pga. skævt gulv (generelt bare et ualmindeligt skævt hus) men derudover har Morten ordnet det meste selv i sin sommerferie.

Selve oplevelsen og processen har egentlig været rigtig fin. Vi måtte i IKEA et par gange, da de ikke var helt skarpe i køkkenafdelingen. De glemte hele tiden at informere os om ting, eller at give os varer med. Lidt op ad bakke. Heldigvis bor vi kun 30 minutter væk, men havde jeg boet i f.eks. Holstebro – så var jeg gået amok hvis jeg skulle køre til Aarhus hver anden dag, fordi medarbejderne ikke kan huske at give alt med. Vi fik derudover også forkert råd og vejledning, hvilket var grund til at vi måtte rive noget af vores gulve, som var klistret fast – vi endte derfor med en stor plet uden gulvmaling. Dét var op ad bakke.

Generelt kan det anbefales at hvis man skal i gang med at sætte et IKEA køkken op selv, så skal man være væbnet med ikke bare lidt, men MEGET tålmodighed. Jeg havde aldrig kunne gøre det. Jeg havde givet op flere gange – Morten er bare anderledes. Han bander og svovler, men går til den igen. Seje dreng! Det er ikke selve samle arbejdet, som er svært eller irriterende. Det er alle de uforudsete udfordringer. Vi måtte skære til hist og her, grundet rør i køkkenet. Derudover er det en pain in the a**, at forsøge at få et lige køkken i et pilskævt hus. Vores køkken er heller ikke milimeter lige, men det er as good as it gets.

Økonomisk set har det selvfølgeligt kunne betale sig i stor stil! For alt i køkkenet inkl hårde hvidevarer, samt alt skuffeindhold osv. har vi givet ca. 45.000 kroner. Dette er for et køkken og en stil, som vi ikke ville have haft råd til, hvis vi havde valgt at få installeret et køkken hos en anden forhandler.

Bottom line, summa summarum osv. Jeg vil anbefale et DIY IKEA køkken hvis du har hænderne skruet ordentligt på, og at din tålmodighed er på størrelse med Atlanterhavet. Vi er glade for at vi valgte den løsning, men det har ikke været en dans på roser eller nogen nem opgave. Men ligesom med alt andet smerte, så glemmer vi den hurtigt og står nu tilbage med det fineste og dejligste køkken, som vi begge er så glade for.

DIY: Tapetsere en væg

tapetsere

Jeg har tapetseret en væg, sgu! Sammen med min søde kollega Nanna, greb vi en fredag sommeraften pensel, rulle og tapet og satte os for at tapetsere bagvæggen inde i spisestuen.
Tapetet jeg har købt er fra Ferm Living og kan købes her til 500 kroner pr. rulle. Jeg har købt tre ruller, hvilket vidst lige var i overkanten, men man kan heldigvis altid finde nogle andre ting at bruge tapetrester på.

Indkøbsliste: 
Tapet
Færdigblandet tapetlim. Vi købte dette fra Flügger. Ellers spørg nede i butikken, hvis du er i tvivl.
Malingrulle + teleskop. Vi har købt et sæt i Jem og Fix
Tapetbørste eller plastikdims. Vi købte en tapetbørste i Jem og Fix

Ferm Livings tapet var enormt nemt at arbejde med. De har lavet en video som viser fint, hvordan man sætter det op her – men I får også lige en guide af mig.

Step 1
Sørg for at væggen er ren, tør og hvis der er huller skal de spartles.

DSC00159

Step 2
Hæld færdigblandet tapetlim op i en malingbakke og rul det på væggen. Rul gerne halvanden bredde af én bane.

Step 3
Læg tapetrullen på jorden, og træk en bane helt op til loftet. Vi tog lige 5-10 cm ekstra op til loftet, for at til sidst kunne skære en skarp kant. Start med at presse tapetet ind til væggen fra toppen af. Brug enten en tapetkost eller en plastik-dims, beregnet til at presse tapetet ind. Du skal være koncentreret og gøre dig umage, for der må ikke komme luftbobler under tapetet, og det må heller ikke folde – for så bliver det grimt og skævt. Gør dette hele vejen ned, og klip tapetet en 5-10 cm længere ned end listen, for til sidst at kunne lave en skarp kant.

DSC00160

Step 4
Gentag step 2+3 med næste bane. Put banen så tæt på den anden bane, som muligt – uden at de lapper over hinanden. Man kan “skubbe” tapetet helt tæt – dette kræver tålmodighed og kræfter i fingrene, men det betaler sig virkeligt at gøre sig umage.

Step 5
Når hele væggen er tapetseret, tager du en jernlineal og en skarp kniv, og skærer kanten helt skarp både i top og bund. Ét voila!

DSC00167

Vi har valgt at bruge tapetet som baggrundseffekt til nogle af vores farverige billeder. Jeg synes det fungerer rigtig fint og er sindssygt glad for at vi gjorde det. Det er én af de detaljer, som gør at huset er vores, og anderledes end andres. Disse detaljer er vigtige at huske på.

DSC00184

DIY bogreol part 1

bogreol

Indlægget er udgivet i samarbejde med Silvan

Et projekt, som jeg har glædet mig enormt meget til er vores helvægs diy bogreol, som skal bygges inde i stuen. Jeg har altid gerne ville have sådan en, og synes at det giver et rum så meget personlighed. Jeg vil fylde reolen op med bøger, magasiner og nips.

Jeg skrev til Silvan for at høre om de havde lyst til at hjælpe os med reolen. Det ville de heldigvis gerne. I søndags tog Morten og jeg derfor ned i vores lokale Silvan i Horsens for at hente materialerne til reolen. Vi havde i forvejen lavede en plan for hvordan reolen skulle bygges, så det eneste vi skulle var bare at hente tingene.

Da vi ankommer står der en sød pige i receptionen og tager i mod os. Derefter sørgede hun for at der kom en medarbejder for at hjælpe os videre. Medarbejderen, som sjovt nok også hed Morten, spurgte ind til projektet og kom med sparring i forhold til opbygningen. Det endte faktisk med at vi bygger den på en helt anden måde, end vi først havde tænkt os – fordi vi fik noget kyndig vejledning. Man skal huske på i alle disse DIY’s at lidt professionel guidance kan gøre underværker. Jeg har sjældent fået så kompetent, venlig og god behandling i et byggemarked, som jeg gjorde i Silvan. Så dejligt og god en oplevelse – og det skal siges, at medarbejderne ikke helt vidste hvad det var jeg skulle – så de snød sig ikke engang søde.

Morten forstod vores behov, og kom med en endnu bedre løsning på projektet, end hvad vi selv havde kunne finde på. Derudover kunne de save alle pladerne til i deres savværksted. Det sparer os for oceaner af tid! Og så er det milimeterpræcist. Ét snit koster 20 kroner, men det er penge givet godt ud synes jeg. Det tager selvfølgeligt projektet til et andet prisniveau – men i forhold til hvad det ville koste at få en tømrer til at lave det, så er det ingenting.

Materialer man skal bruge:

MDF-plader. Det er vigtigt at det er MDF, da de andre typer enten er for porøse eller slår sig for meget. Vi valgte en 22 mm tyk plade, så vi er sikre på at det kan holde.

Trædyvler. Hvis du nogensinde har samlet et IKEA møbel, så har du set en dyvel før. Det er sådan en lille træpind man bruger til at samle pladerne. Her har vi brugt 8 mm dyvler. De rådede os til at tage jo større jo bedre.

Trælim. Her valgte vi bare det de havde.

Træmaling. Vi valgte en relativt dyr og god maling, men det kan sagtens gøres billigere. Den maling vi valgte koster ca. 900 kroner.

Skruer. Vi bruger 40 mm skruer. Man kan bare bruge de skruer man nu engang har liggende.

Materialerne løb op i omkring 2800 kroner hvilket er langt, langt under hvad en tømrer skal have for at lave en sådanne reol. I næste afsnit vil jeg vise hvordan vi har bygget reolen.

Tip til billig maling

billig maling

billig maling

Min seje lillesøster og søde Morten, som malede amok den første weekend.

Jeg er kærester med den største tilbudsjæger jeg kender. Han googler alting, før han køber det. Det kunne jo være at man kunne få det billigere et andet sted.

På den ene side er det lidt irriterende, at man ikke bare kan købe det, når man står foran det – På den anden side har det virkeligt sparet os mange penge i det her renoveringshejs.

Især maling er en overraskende stor udgift. Især når man, som i vores tilfælde, skal male både vægge, lofter, døre, vinduer, paneler og lister. Heldigvis fandt vi en rigtig god hjemmeside med god levering, samt virkeligt billig maling. Malingen som vi valgte at købe var en Flügger all around-maling, som vi har brugt til alt undtaget badeværelser (der bruger man vådrumsmaling) og til gulvene har vi brugt gulvmaling.

Det betød at det var sindssygt nemt at male alle rum, da vi næsten ikke skulle tape af – kun ved vinduerne, for sådan noget som stikkontakter skal alligevel skiftes ud og gulvet skulle jo også males bag efter. Dejligt nemt!

Vi har valgt at male med en hel hvid maling, for selvom flere advarede os imod at hvid kunne blive ”for hvidt” – så har jeg hele tiden været sikker i min sag. Væggene skulle være hvide. Det er simpelthen blevet så flot, og jeg kan kun anbefale at man undersøger priserne på maling inden. Morten regnede ud cirka hvor meget maling vi skulle bruge – og så købte vi 5 eller 6 bøtter. Vi har altså sparet 2.000 kroner på at købe det på nettet.

I kan finde malingen her – og hjemmesiden her som hedder maling-halvpris.dk
En stor anbefaling her fra. Vi er herre glade og tilfredse med resultatet. Og nej… Det er ikke sponsoreret.

Older posts