Alex Vargas på Horsens Ny Teater

For en måneds tid siden, købte jeg billetter til min mor og mig så vi sammen kan høre Alex Vargas i Horsens. Koncerten skulle rigtige have været spillet på Kulisselageret, men på grund af den store efterspørgsel, valgte de at flytte koncerten over til Ny Teater i Horsens. Dén beslutning er jeg rigtig glad for, for så kan min mor og jeg sidde ned og nyde koncerten.

Jeg synes at Alex Vargas musik minder mig om Amos Lee, som jeg knuselsker. Stemningen er en blanding af melankolsk, sexet og forhåbningsfuld. Jeg glæder mig så meget til at høre ham live.

Skal du ikke noget den 15. oktober? Så synes jeg du skal købe en billet til koncerten – du kan stadig nå det. De er ikke engang dyre, så gør dig selv den tjeneste at tage en du holder af i hånden, og tag afsted. Manden er derudover gude smuk – du finder ikke noget pænere at se på dén aften alligevel.

Billetterne kan købes til 195 kroner her

Anbefaling af Cafe Gran

image image

Det er ikke meget vi har fået besøgt det horsensianske cafe-udvalg. Faktisk har jeg kun været på Gran til kaffe og sodavand. I går da Morten og jeg havde været til hvalpetræning med Mumi, mødtes vi med en veninde til frokost på Gran.

Betjeningen var uovertruffen. De var så søde og kom med vand til Mumi (nem måde at få point på hos hundeejere). Vi ventede ikke længe på hverken betjening, drikkevarer eller maden.

Morten og jeg fik begge nachos med kylling og Emilie fik en cæsarsalat

Maden var rigtig fint serveret. Vi blev enige om at det var en sjov måde at få nachos på, med et udskåret kyllingebryst i BBQ-dressing på toppen. Kyllingen var desværre tør og guacemolen var lidt kønsløs. Jeg synes det var lidt dyrt ifht at oplevelsen var en meh-følelse. Salaten havde dog været rigtig god. Lækre sprøde råvarer. Croutonerne havde været spot-on, parmesan flagerne store, men der havde været lidt for lidt kylling til salaten.

Alt i alt en fin oplevelse og Gran er helt sikkert et sted jeg ville sætte mine ben igen. Jeg synes det er en anelse pebret, men jeg skal nok ikk altid sammenligne det med Aarhus priser.

Hvilken cafe synes I er den bedste i Horsens?

Vinderen af 2 billetter til DISPLAY Festival

Huset bliver pt. passet af min lillebror og hans kæreste, kaninen lige så. Mumi er på bondegårdsferie hos min mor og min mors hund. Morten og jeg har været ude og bade i havet i dag. Vi er nemlig på ferie ved min farmor og farfar i Montpellier. Der er lige rundt 30 grader og en let brise – helt fantastisk.

Det kan slet ikke beskrives, hvor afslappende og rart det er at komme lidt væk fra alt ansvar og bare nyde hinanden og roen.

Jeg kunne derfor lige til nød, holde til at trække en vinder af de 2 billetter til DISPLAY Festival d. 3. september. På næste onsdag udlodder jeg de 2 sidste, og denne gang bliver det på min Instagram @forstehus – så hvis du ikke har vundet denne gang, så prøv igen – chancerne er gode!

Nå, nu til sagens kerne. Vinderen blev fundet ved at Morten sagde et tal – og så talte jeg ellers op af i kommentarfeltet. Vinderen af de 2 billetter er: Rasmus Kirkegaard

“Jeg ville tage min kæreste med. Hun bor og kommer Århus, så det er en god mulighed for mig at vise Horsens også kan noget trods den lille størrelse (jeg bor selv i Horsens)!
Og så har jeg heller ikke selv været til Display endnu ✌🏼️”

Stort tillykke! Jeg sender dig en mail i løbet af næste uge, når jeg er kommet hjem fra det franske.

Nu vil jeg gå ud og spise det stykke cheesecake, som vi købte tidligere på dagen. Jeg lever af croissanter, rejer, avocadoer og sodavand. C’est la vie.

Vind 2 billetter til bl.a. Phlake til DISPLAY Festival

display festival

Billedet er fra The Minds of 99’s optræden sidste år på DISPLAY festival

Som jeg har skrevet tidligere, har jeg ikke haft muligheden til at deltage i nogle festivaler i år. Ikke engang Grøn Koncert kunne det blive til, da vi købte Mumi lige op til den weekend. Jeg er derfor i godt og grundigt koncert-underskud (yes, det ér en ting!)

Noget jeg dog glæder mig rigtig meget til, er den horsensianske festival DISPLAY Festival, som løber af stablen d. 3. September i FÆNGSLET i Horsens. Festivalen som starter kl 14, kommer til at indeholde kunst, kultur og musik. Især anmelderroste Phlake glæder jeg mig helt vildt til at høre! I kan se hele programmet på deres hjemmeside her og holde jer opdateret på deres Facebookside her.

Jeg har lokket mange venner fra Aarhus med, og også nogle nye kollegaer – vi skal ølbowle og have det sjovt, inden vi i tager hinanden under armen og går den 2 kilometer lange vej op til FÆNGSLET med forhåbentligt højt humør. Jeg er sikker på at vi får en fest!

Og nu til det sjove – Min aller første konkurrence nogensinde! Jeg skrev til DISPLAY Festival for at høre, om de havde lyst til at give nogle billetter til mine læsere – og det havde de heldigvis! Jeg udlodder derfor i dag 2 billetter til festivalen. Det du skal gøre for at deltage i lodtrækningen, er at skrive hvem du vil tage med til festivalen i en kommentar til dette indlæg. Jeg trækker lod på søndag om de første 2 billetter.

Senere på måneden kommer der endnu en konkurrence, men denne gang på Instagram – hvor man også kan vinde 2 billetter. I kan følge mig på Instagram @forstehus

Held og lykke! Jeg håber at I vil lege med, nu hvor det er min første konkurrence.

Sommerudstilling på Horsens Kunstmuseum

sommerudstilling på horsens kunstmuseumMinimale animale (2015) af Nanna Abell

sommerudstilling på horsens kunstmuseumCajita Feliz 4 (2014) af Nanna Abell

sommerudstilling på horsens kunstmuseumAfghan Hound (2011) af Lilibeth Cuenca Rasmussen

sommerudstilling på horsens kunstmuseumOne of those days days (2014) af Michael Kvium

sommerudstilling på horsens kunstmuseumMenneskestenen (2011) af Nikoline Liv Andersen

For et par uger siden blev vi inviteret på åbningen af den nye sommerudstilling på Horsens Kunstmuseum. Udstillingen hedder Skulptur – Fra Ib Braase til Nanna Abell. Værkerne er alle fra museets samling, og breder sig aldersmæssigt fra den yngste, Nanna Abell til den ældste – Ib Braase. Udover skulpturerne, er væggene også udsmykket med smukke værker.

Det store værk af Nikoline Liv Andersen, Mennesketstenen, fungerer som centralt værk for udstillingen. Sjældent har en installation fyldt så meget i rum og i sind. Det gav helt gåsehud at betragte den fra afstand, men også at bese alle detaljerne i det enorme værk. Jeg kan anbefale jer at tage ind at se udstillingen, bare for dette værk!

Udover Menneskestenen har Horsens Kunstmuseum trukket det helt tunge skyts ud. Værker af Erik A. Frandsen, Michael Kvium og Christian Lemmerz pryder væggene. Uanset om man er til Kvium eller ej, kan man ikke andet end at dvæle ved håndværket og teknikken. Mit yndlingsmaleri på museet er også hængt op nede i stueetagen – Fælledvej af Erik A. Frandsen.

På trods af deres størrelse, har jeg sjældent oplevet så mange smukke værker samlet ét sted. Det er på ingen måde kedeligt, middelmådigt eller intetsigende at tage på visit oppe i Carolinenlund.

Et af værkerne; Prinsens Have fra 2014 er lavet af den nyligt afdøde unge bornholmske kunstner Emil Westman Hertz. Skulpturen blev lavet af kunsteren i forbindelsen med Horsens Kunstmuseums Venners Kunstnerpris i 2014. Skulpturen rummer blandt andet den sygdom, som Emil kæmpede med, og som tog ham for tidligt bort. Værket kan med fordel ses og forhåbentligt få en til at reflektere over hvad det er vi har. Både Prinsens Have og Emils andet værk Sygeleje er centrale skulpturer i sommerudstillingen.

Du kan holde dig opdateret på Horsens Kunstmuseums Facebookside her samt deres Instagramprofil her.

Older posts