Weekend 4

image

image

image

image

Sjældent har jeg været så træt, som jeg har været i denne weekend. Mine forældre har været på besøg og hjulpet med de sidste ting, inden vi morgen får lavet væggen (endeligt) inde i spisestuen!

I lørdags kom jeg hjem fra et arrangement med mit arbejde. Fyldt med grin og gode stunder, et hav af myggestik (18 styks!!!) og nogle meget forbrændte skuldre. Det var direkte i gang med at male døre og dørkarme. Det er sådan nogle småting, som mangler at blive lavet på 1. salen. Det tager lidt tid, men gør virkeligt at det ser færdigt ud. Jeg mangler kun en enkelt omgang eller to.

Derudover er soveværelset klar til at blive indrettet nu, hvilket er SÅ dejligt! Jeg har vidst også en sofa, som skal ombetrækkes. Jeg må finde en stof forretning i Horsens i den nærmeste fremtid.

Vi er også for alvor begyndt at hænge nogle af mine værker op. Det er SÅ dejligt at se dem på nye og anderledes måder. Jeg er vild med den process og slutresultatet er bare så skide godt.

På onsdag kommer vores køkken, og rummet er slet slet slet ikke færdigt! Jeg håber på at vi kan sætte noget af køkkenet op i næste weekend. Jeg går også på ferie i næste uge, så der kan virkeligt få taget fra. Tirsdag i min ferie får jeg besøg af Horsens Folkeblad, som gerne vil se huset. Dét er min deadline, og den kører vi efter. Dog regner jeg ikke med at køkkenet er færdigt til fotografen kommer. Sådan et det.

Jeg glæder mig til at vise jer alle projekterne og blogge lidt mere stabilt. Indtil videre håber jeg bare at I gider følge med, på trods af ustabiliteten.

Kunst – Hvis penge ikke var et problem

kunst

PH Koglen her – Michael Kvium Original – HuskMitNavn Original – Eames DSR on stretchers her

Der er få ting i verden, som jeg virkeligt godt kunne tænke mig. Men jeg kan altid godt tænke mig kunst. Store kunstværker, som kan hænge og gøre indtryk hver dag. De to kunstnere på kollagen er Michael Kvium og HuskMitNavn. Begge mænd som rammer mig et helt specielt sted. De er nok meget forskellige, men hvor ville det være fantastisk at have en original til at hænge af dem hver. Jeg vil for evigt, ved alle store begivenheder (måske jeg endda vil gøre et indtag på Mortens fødselsdage, hehe) ønske mig kunst – især originaler og litografier. Skulle det ske at det en dag blev et HuskMitNavn eller Kvium (sidstnævnte er nok lidt mindre realistisk) så ville jeg blive et bedre menneske! På amager-halshug!

De andre to ting er PH’s kogle og 4 Eames på ”pind”. Begge hinandens modsætninger. Koglen som er klassisk, smuk og nærmest fortryllende i sit udtryk og Eames som er industriel og kan lede tankerne hen imod en togstation. Begge dele vil fungere spitze ind i mit nye hjem. Jeg må spare op (og med spare op mener jeg vinde i lotto eller satse på rig onkel i USA).

Hvad er jeres ultimative drømmekøb?

Anden weekend

image image image image

Endeligt fik jeg tid (er på vej hjem fra arbejde, sidder i toget) til at skrive lidt om anden weekend.

Denne weekend var uden tvivl den hårdeste. Jeg lavede mere fysisk i første weekend, men shit det kræver altså sin kvinde at flytte. Især når man ikke er så mange til det. Vi fik heldigvis hjælp af en rigtig god ven og lidt familie. På kun 2 køreture fik vi flyttet hele lejligheden, men dagen indebar også en tur i IKEA, og samling af møbler.

Nu sker der virkeligt ting i huset. Værelserne bliver så småt færdiglavede. Vores badeværelse er f.eks. helt færdigt nu. Det er sådan en stor befrielse at kunne gå ordentligt i bad, tage male up på og generelt være i et rum hvor der ikke ligger et lag støv.

Læs også: Første weekend 

Køkkenet derimod er der ikke sket en papand med siden sidst. Håndværkere har åbentbart en travl periode – but of course. Usikkerheden i tidsplan og økonomiske omkostninger tærer virkeligt meget på mig, og det har medvirket til at jeg har haft nogle rigtig tarvelige aftenener, hvor jeg kun har kunne bide lidt af Morten og ellers bare været muggen. Ikke helt vildt fedt. Heldigvis har alting en ende, også det dårlige humør! Nu skal det bare gå fremad, og så må vi tage det som det kommer.

Det er slet ikke for at brokke mig, men jeg står op kl 06.15 og er hjemme igen kl 17.45 – så går jeg direkte igang med at male/renovere og spiser en rugbrødsmad. Derfor går der lidt længere imellem indlæggene. Gud ja, og så virker vores internet selvfølgeligt ikke! Haha! Det er lige til at være depri over. Tilgengæld har jeg fået den store tv pakke!! Men jeg har ikke tid til at se tv. Tragikomisk.

Udover dette – så er det stadig fedt at være mig! På trods af travlhed, oversvømmelser i Horsens, en væg der ødelægger alles – det kan kun anbefales at blive gør-det-selv dame!

Plan B

Renovering

Sådan ser vores køkken ud lige nu

Gode gamle Plan B. Den er dejlig at have, men ualmindeligt træls at skulle tage i brug. Jeg havde helt alvorligt ikke regnet med at vi skulle omprioritere, men det bliver vi nødt til. Ovenpå sidste weekends lidt ubehagelige overraskelse, har vi måtte synke nederlaget og tænkt i løsninger. Nu hvor løsningerne er fundet på problemet, skal alle andre remedier tilpasses løsningen. Både tidsplanen og økonomien skal ændres på. Det brugte vi tirsdag og onsdag aften på.

Tidsplan er sådan set fint nok. Jeg har en idé om at jeg gerne vil være overordnet klar i starten af juli. Med overordnet mener jeg at alting skal være malet og køkkenet skal være sat op.

Økonomien var derimod en stridbas. Morten og jeg kiggede på det sammen, og jeg kunne mærke at jeg blev helt vildt sur på ham, over at jeg ikke længere kunne få de ting, som vi havde aftalt at vi skulle have. Det var simpelthen så irationelt, for det er jo på ingen måde nogens skyld. Da jeg 5 sekunder efter surheden, blev klar i hovedet besluttede jeg mig for, hverken blive sur eller ked af det over situationen. Det får man sgu ikke noget ud af. Det er hvad det er, og vi vidste at der var en risiko ved at købe et gammelt hus.

Situationen er nu den, at vi har udskudt nogle energiforbedrende projekter, som vi kan lave i løbet af året. Vi har udskudt en tørretumbler – sådan en har man alligevel ikke brug for om sommeren – og værst af alt – så nedprioriterer vi fliserne i køkkenet. Min elskede metrovæg, som jeg har glædet mig så meget til. Det er noget af det, som binder hele rummet sammen, og gør det til noget andet end bare et IKEA køkken. Men ja, shit happens. Vi må tage det, når vi har sparet sammen igen. Det er heldigvis ikke et helt uoverskueligt beløb, som vi skal have skrabet sammen, for at lave den væg. Plan B er i hvert tilfælde lagt og kørt i stilling. Nu må vi se om vi får brug for en plan C.

P.s. Så flytter vi alle vores ting ind i huset i morgen OG vi får internet i over morgen. Home is where the Wi-Fi is, som man siger (gu’ gør man ej).

Moodboard: Kontor og Garderobe

kontor

Alle billeder er fra Pinterest

Vi er så heldige at have et stort værelse ved siden af soveværelset. Det er oplagt til børneværelse langt ud i fremtiden (undskyld mor) men er lige nu endnu mere oplagt som gæsteværelse, kontor og garderobeværelse.

Vi har allerede nu bestemt os hvilke garderobeløsning, som vi vil have. Det bliver det samme som vi har nu i lejligheden, bare dobbelt så stort! Juhu! Jeg starter arbejde ved Bestseller, så mon ikke også at min garderobe ekspanderer en smule? Vi kommer til at have kommoder til alt ligge-tøj og garderobestativer hængende ned over.

Læs også: Moodboard: Bogreol

Den modsatte væg af garderoben bliver en kontorplads. Jeg håber på at jeg i fremtiden kan skabe en fed kontorplads, som er rar at sidde ved. Det kontorbord, som vi har nu og som også er det vi tager med, er desværre en smule for snævert. Jeg vil gerne have et dybt bord, så jeg kan se ordentligt på computeren – lige nu bliver jeg nødt til at sidde, som om jeg så en tenniskamp. Men kontorpladsen er ikke så høj på prioriteringslisten, så det må vente til pengene er sparet op.

Jeg synes det er herre voksent at kunne tilbyde sine gæster en rigtig seng at overnatte i. Ikke bare gode gamle du-får-sofaen, eller man-ligger-altså-fint-på-luftmadrassen (not). Jeg overvejer derudover også, om endevæggen ikke ville have godt at en omgang confettiplettet tapet. Jeg tænker det! Jeg tænker derimod også at Morten ikke tænker det. Æv.