Anbefaling af Cafe Gran

10 ting som gik galt

image

Så kunne jeg være her, hva?! Livet går som bekendt ikke altid, som man lige regner med fra starten af. Jeg havde f.eks. sat mig det mål, at blogge hver dag. Yessssssss- og det går jo fremragende må man sige. Skid hul i det, livet kom i vejen – og nu er jeg her igen.

Der er generelt flere ting ved hele dette hus-halløj, som ikke er gået heeeelt som planlagt. Her er 10 af dem:

1 – Det kostede ret meget mere, end hvad vi havde budgeteret med. Vi var blevet advaret, men troede helt ærligt ikke på det. Vi havde et budget på 60.000kr til renovering. Det er indtil videre løbet op i omkring 90.000kr, og nu er kassen tom- men ønskelisten lang.

2 – Vi rev en væg ned, som ikke kunne holde til det. Det kostede lige blod, sved og tårer. Et godt tip: stol ikke på ejer og ejendomsmægler- de ved ikke en skid!

3 – Vi havde planlagt at være færdige på en måned. Nu har vi boet her i 3 hele måneder og vi mangler stadig ting. Deadline er noget fanden (eller, det var mig selv, bevares!) har skabt!

4 – Vi skulle holde stor indflytterfest for venner og familie. Yes, det kom så ikke til at ske. Det vildeste vi kan præstere er ølbowling i haven, inden Display Festival på lørdag.

5 – Vi skulle male trægulvet med epoxy. Endnu en ting, som sjovt nok ændrede sig, da vi stod i det. Tanken om at arbejde med så svært et materiale, med den enorme tidspres gjorde at vi fik kolde fødder. Vi har tilgengæld malet alle gulve med hvid gulvmaling og er sindssygt glade for resultatet.

6 – Vi skulle have metrofliser på hele væggen i køkkenet. Jeg har godt nok haft mange gode planer. Metrovæggen er ikke blevet til noget af to årsager: Vi har tapetseret den modsatte bagvæg, og jeg er bange for at det bliver for presset med to vægge, som der sker så meget på. Så købte vi også lige en hund for pengene i stedet for.

7 – Vi skulle ordne terrassen og lave det til et lyskæde-orgie. Altså, vi sidder meget herude og griller, men renoveringsprojektet må sgu vente til foråret.

8 – Jeg skulle deltage i alle kulturelle arrangementer i Horsens. Så blev jeg sgu så træt. Og hunden skulle jo også luftes.

9 – Jeg skulle tabe mig af at renovere. Er I klar over hvor meget kage jeg får på arbejde?! Lad os bare holde det til, at jeg ikke har tabt mig. Overhovedet. Tværtimod.

10 – Jeg skulle lave seje DIY’s med alle mine projekter. DE KOMMER! Lige om lidt. Jeg skal bare lige have strøm på computeren. Og se et afsnit Stranger Things. Og sove. Men SÅ!

   

2 kommentarer

  • Susanne strand

    Dejligt ærligt indlæg – når virkeligheden rammer går det ikke altid som planlagt, men hey du har også lavet en fed blog, og vigtigst af alt har I fået et skønt hus – med eller uden metro-fliser, det betyder ikke så meget, når du har lækker kunst på væggene 😄 keep up the god spirit 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Anbefaling af Cafe Gran